Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Craig Brough/Ritzau Scanpix
Foto: Craig Brough/Ritzau Scanpix

Wayne Rooney sidder her ved siden af Derby-holdkammerater på bænken i november, men straks i det nye år vil han blive testet på banen.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Derby-manager vil bruge Rooney fra start i det nye år

Følg med i strømmen af nyheder fra sportens verden.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fodbold. Derby fra den næstbedste engelske række har fået lidt af et trækplaster ind i form af angriberen Wayne Rooney. I august blev det offentliggjort, at Rooney ville skifte til Championship-klubben, men først fra januar er han spilleberettiget. Den tidligere landsholdsangriber er klar til at blive brugt fra start, mener Derby-manager Phillip Cocu. »Hvis en spiller med de kvaliteter, den karriere og erfaring, som Rooney har, er til rådighed, skal man være glad for, at han er her. Han er i form, og han kan starte, men han har brug for et par kampe. Forventningerne vil være høje, når han begynder at spille, men vi skal give ham et par kampe til at bygge spilletid op og komme ind på holdet«, siger Cocu ifølge nyhedsbureauet AFP.

Skisport. 3. etape af langsrendskonkurrencen Tour de Ski endte tirsdag i stor russisk triumf. Sergey Ustiugov vandt det 15 kilometer lange løb i fri stil i italienske Toblach foran landsmændene Ivan Yakimushkin og Alexander Bolshunov. Nordmanden Johannes Høsflot Klæbo, der førte konkurrencen før 3. etape, endte helt nede på 17.-pladsen og mistede føringen i konkurrencen. Han var mere end et minut efter Ustiugov, der er ny mand i front, og er samlet gledet ned på tredjepladsen med 37 sekunder op til russeren. Bolshunov er toer.

Cykling. Danskerne Michael Valgren og Andreas Stokbro får endnu en rutineret holdkammerat i den kommende sæson. NTT-holdet præsenterede tirsdag den 37-årige italiener Domenico Pozzovivo som ny rytter i et opslag på Twitter. Pozzovivo har skrevet under på en toårig kontrakt med det sydafrikanske cykelhold.

Fodbold. Rangers anklager fans af ærkerivalen Celtic for racisme. Ifølge Rangers blev angriberen Alfredo Morelos udsat for racistisk adfærd i søndagens kamp, hvor han blev udvist i tillægstiden for sit andet gule kort inden for få minutter. Det sidste af kortene fik han, fordi dommeren vurderede, at han spillede skuespil i feltet for at få et straffespark. På vej fra banen svingede colombianeren en hånd på tværs af halsen i en bevægelse, der kan opfattes som truende. »Vi mener, at Alfredo blev udsat for racisme, og vi forventer, at alle midler bliver taget i brug for at identificere vedkommende og håndtere det«, siger en talsmand fra Rangers ifølge Sky Sports.

Ishockey. Rødovre Mighty Bulls har uddelt karantæner til 25 af holdets egne fans, skriver Rødovre Lokal Nyt. Desuden har Danmarks Ishockey Union straffet Rødovre med en bøde på 50.000 kroner og to kampe uden tilskuere i ’sumpen’, der er et område for de mest inkarnerede fans på Rødovres hjemmebane, i de to næste kampe. Det bekræfter ishockeyunionen over for Ritzau. Det hele sker som konsekvens af, at tilskueruroligheder afbrød kampen mellem Rødovre og Rungsted Seier Capital fredag aften i Rødovre Centrum Arena. Det fik sikkerhedspersonalet i Rødovre Centrum Arena til at føre flere personer ud af arenaen, hvor der opstod uroligheder, og en person blev anholdt.

Ifølge Rødovre-direktør Bjørn Sørensen har klubben udpeget 25 personer, som får karantæne fra holdets kampe. »Vi har fået nogle gode videobilleder og kan tydeligt udpege 25 personer, og de har intet med Brøndby IF at gøre, som rygterne ellers lyder på. Det er vores egne, og alle 25 får karantæne. Jeg vil ikke se dem i vores eller andre ishockeyhaller«, siger Bjørn Sørensen i følge Ritzau.

Mark Baker/Ritzau Scanpix
Foto: Mark Baker/Ritzau Scanpix

Clara Tauson har leveret en stribe store resultater i løbet af sæson 2019. Her et billede fra sejren ved juniorernes Astralian Open i Melbourne.

Tennis. Clara Tauson, der netop er fyldt 17 år, er del af en gruppe succesrige ’højdespringere’ på kvindernes WTA-rangliste. Danskeren, der har leveret en meget lovende overgang fra junior- til seniortennis, har skiftet sin status fra ranglistens nr. 863 ved udgangen af 2018 til nr. 272 ved udgangen af 2019. USA’s 15-årige Cori Gauff er i samme periode hoppet fra nr. 686 til nr. 68, og Canadas 19-årige Bianca Andreescu fra nr. 178 til nr. 5. På mændenes ATP-rangliste er en af de unge løver, 18-årige Jannik Sinner fra Italien, steget fra nr. 551 til nr. 78, mens f.eks. veteranen Jo-Wilfried Tsonga har leveret et flot comeback fra nr. 238 til nr. 29.

Annonce

Dart. Skotske Peter Wright spillede sig mandag aften i VM-finalen i dart, da han i semifinalen besejrede Gerwyn Price fra Wales. Modstanderen i finalen nytårsdag bliver Michael van Gerwen fra Holland, der sidste år vandt sin tredje VM-titel. Dermed får Peter Wright mulighed for at revanchere sit nederlag til netop van Gerwen, da de to mødtes i finalen i 2014. 49-årige Wright bookede sin anden VM-finale i karrieren, da han vandt opgøret 6-3 efter en dramatisk afslutning, hvor nerverne var på højkant.

Håndbold. Morten Olsen kan krone et flot 2019 med et stort medies kåring som årets spiller i Bundesligaen. Det er det tyske Sky Sports, der har stået for en afstemning blandt de besøgende på mediets hjemmeside. 5.200 personer deltog i afstemningen. Morten Olsen, der er i gang med sin sidste sæson i Bundesligaen, inden han til sommer skifter til GOG, vandt afstemningen med 53 procent af stemmerne og slog fire konkurrenter til titlen. En af dem var landsmanden Rasmus Lauge, som kun spillede halvdelen af året i Tyskland, inden han skiftede til ungarske Veszprém.

Fodbold. 34-årige Cristiano Ronaldo slutter 2019 som topscorer i Uefa-regi set over alle turneringer og for begge køn, og han holder samme status i det forgangne årti. Det er fjerde gang, portugiseren lykkes med at blive årets topscorer, og denne gang henviser han med sine 21 træffere Tottenhams Harry Kane (19) og hollandske Vivianne Miedema (18) fra Arsenals kvindehold til de nærmest følgende pladser. Ronaldos største sæson som målscorer var 2017, hvor han blev noteret for 27 mål, 19 i Champions League og 8 i EM-kvalifikationen. Målmagerens total for årtiet er 145 scoringer.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden