0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Badmintonstjerne i voldsom trafikulykke få timer efter sejr mod dansker

Japaneren Kento Momota og tre andre er kommet til skade i en trafikulykke. Chaufføren er omkommet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Malaysias brandmyndigheder har uddelt dette billede af bilen, der er kørt op i en lastbil.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den japanske badmintonstjerne Kento Momota er kommet til skade i en trafikulykke i Malaysia.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ulykken skete, få timer efter at Momota, der er nummer et på verdensranglisten, havde vundet finalen i Malaysia Masters over Viktor Axelsen fra Danmark.

Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix
Foto: Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix

Få timer tidligere vandt Japans Kento Momota over Danmarks Viktor Axelsen i finalen ved Malaysia Open iKuala Lumpur.

Momota var sammen med tre andre personer fra badmintonverdenen passagerer i en bil, der påkørte en lastbil bagfra kort før daggry.

Føreren af bilen omkom i ulykken, der skete mandag morgen lokal tid på en motorvej.

De fire passagerer var vej til den internationale lufthavn i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, da deres køretøj ramte op i en langsomt kørende lastbil. Det skriver det officielle nyhedsbureau Bernama.

»Den omkomne og alle de tilskadekomne er bragt til hospitalet i den administrative hovedstad, Putrajaya«, oplyste Norazam Khamis, der er leder af brand- og redningstjenesten i området, umiddelbart efter ulykken.

Avis: Har brækket næsen

Momota og de øvrige spillere kom ifølge myndighederne lettere til skade.

Malaysia-avisen The Star skriver, Momoto har brækket næsen og fået et brud på et kindben. Desuden er en flænge i hans læbe blevet lappet sammen.

»Ifølge lægerne er alle fire kommet sig, og deres tilstand er stabil«, siger Syed Saddiq Syed Abdul Rahman, der er ungdoms- sportsminister i Malaysia, til avisen efter at have besøgt ofrene på hospitalet.

De tre øvrige tilskadekomne er ifølge The Star identificeret som den 35-årige japanske badmintontræner Hirayama Yu, den 43-årige japanske fysioterapeut Morimoto Akifumi og den 30-årige brite William Thomas, der arbejder for det internationale badmintonforbund.

Den dræbte chauffør var en 24-årig mand fra Malaysia.

Den 25-årige Momota havde et fantastisk 2019, da han satte rekord med 11 turneringssejre. Deriblandt VM, All England og det asiatiske mesterskab.

Og dette år har Momota indledt på samme suveræne vis. Søndagens finale i Malaysia Master, 2020-sæsonens første store turnering, vandt han 24-22, 21-11 over Viktor Axelsen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter