0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Norsk skakfænomen sætter verdensrekord med 111 partier i træk uden nederlag - selv mener han kun det er 109

Følg strømmen af nyheder fra sportens kortbuksede verden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Koen Suyk/Ritzau Scanpix
Foto: Koen Suyk/Ritzau Scanpix

Magnus Carlsen har spillet 111 - eller i hvert fald mindst 109 - partier uden nederlag.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skak. Fænomenet Magnus Carlsen fortsætter med at imponere og har han sat en opsigtsvækkende rekord. Med en remis mod det hollandske hjemmebanehåb Jorden van Foreest ved en turnering i Wijk aan Zee forlængede nordmanden sin stime af ubesejrede partier i langtidsskak til 111. En så lang stime uden nederlag har ingen tidligere præsteret. I 2005 gik Sergei Tiviakov gennem 110 partier uden nederlag, men havde dog flere partier mod lavt rangerede spillere. Derfor er det en udbredt holdning, at Magnus Carlsen allerede satte rekorden, da han sidste år nåede op på 101 partier i træk uden nederlag. Nordmanden mener selv, at hans stime kun er på 109 kampe, da han ikke tæller to kampe mod mindre profilerede norske holdkammerater med i stimen.

Håndbold. Det franske herrelandshold fik reddet et minimum af ære, da holdet vandt sin sidste gruppekamp ved EM inden hjemrejsen. I løbet af anden halvleg af den på papiret ligegyldige kamp mod Bosnien-Hercegovina løb franskmændene stærkt på måltavlen og endte med at vinde 31-23. Ved pausen førte Nikola Karabatic og co. kun med et enkelt mål.

Skisport. Den karantæneramte østrigske langrendsløber Dominik Baldauf blev tirsdag idømt fem måneders betinget fængsel for idrætsbedrageri. Dermed fik han samme straf, som holdkammeraten Max Hauke blev idømt i oktober sidste år. Begge blev anholdt i forbindelse med VM i Seefeld sidste år, og de indrømmede begge at have benyttet bloddoping og væksthormoner for at forbedre deres præstationer.

Fodbold. Den islandske VM-reserve Frederik Schram skal også være i superligaklubben Lyngby i foråret. I efterårssæsonen var målmanden lejet ud fra Sønderjyske til Lyngby, og han fortsætter i den sjællandske klub sæsonen ud. Det skriver Lyngby på sin hjemmeside.

Fodbold. Liverpools anfører, Jordan Henderson, er kåret til årets mandlige spiller 2019 af det engelske fodboldforbund. Han vandt prisen foran Manchester Citys Raheem Sterling og Tottenhams Harry Kane.

Tennis. Mikael Torpegaard fik kun en enkelt kamp i kvalifikationsturneringen til Australian Open, der er plaget af røgen fra de hærgende brande på kontinentet. 25-årige Torpegaard tabte 6-3, 6-3 til den et år ældre australier Luke Saville, der som nummer 315 på verdensranglisten lå 149 pladser under danskeren. »Jeg havde svært ved at trække vejret efter de lange dueller i dag. Det var bestemt ikke derfor, jeg tabte, men jeg synes, at det var lige på grænsen til ikke at være forsvarligt at spille med så dårlig luft«, siger Mikael Torpegaard til Ritzau. Tirsdag morgen blev al træning suspenderet og udsat i nogle timer, og men luftkvaliteten i Melbourne er så påvirket, at det kostede en spiller i kvalifikationen den videre deltagelse. Sloveneren Dalila Jakupovic var ellers foran i sin kamp, da hun blev ramt af et hosteanfald så kraftigt, at hun måtte hjælpes fra banen og trække sig fra kampen. »Jeg kunne simpelthen ikke trække vejret mere og faldt sammen på jorden. Jeg var virkelig bange for, at jeg ville kollapse. Det var derfor, jeg måtte lægge mig. Jeg kunne ikke gå mere«, siger Jakupovic ifølge sportingnews.com.

Håndbold. Aalborg har til næste sæson skrevet kontrakt med den 22-årige svenske Lukas Sandell, der spiller for norske Elverum.

Svømning. For Jeanette Ottesen handler sæsonen om kvalifikation til en femte OL-deltagelse, og den 32-årige er i gang med årets første stævne, den eksklusive Fina Champions Swim Series, hvor der kun er fire deltagere i hvert løb. Ottesen blev på førstedagen i kinesiske Shenzhen nummer 2 i 50 meter butterfly efter italieneren Elena di Lido, men foran Ranomi Kromowidjojo og Katinka Hosszu. Ottesens tid på 58,75 sek. er knapt et sekund fra OL-kravet på 57,92 sek., som skal klares ved Danish Open i Taastrup sidst i marts.

Badminton. Hans-Kristian Vittinghus overlevede en matchbold ved 19-20 i kvalifikationsfinalen, da han med en sejr på 21-10, 11-21, 23-21 over Tanongsak Sanensomboonsuk fra Thailand spillede sig frem til 1. runde af Indonesia Masters. Vittinghus skal nu møde kineseren Zhao Jun Peng i 1. runde, der også har deltagelse af blandt andre Anders Antonsen (seedet 4), Viktor Axelsen (5), Rasmus Gemke og Jan Ø. Jørgensen. Hos kvinderne møder Line Kjærsfeldt i 1. runde den topseedede kineser, Chen Yu Fei.

Fodbold. Pluk fra dagens transferhandler:

  • Lyngby har skrevet kontrakt for resten af sæsonen med den islandske målmand Frederik Schram, der hidtil har været i klubben på en lejeaftale fra Sønderjyske.
  • Hollænderen Mick van Buren med en fortid i bl.a. Esbjerg vender hjem til Eresdivisie og ADO Den Haag, der har lejet angriberen i Slavia Prag.
  • Den finske landsholdsangriber Simon Skrabb skifter fra IFK Norrköping til Brescia på en kontrakt indtil sommeren 2023.
  • Aston Villa har lejet den 37-årige målmand Pepe Reina af AC Milan for resten af sæsonen. AC Milan har til gengæld lejet Asmir Begovic i Bournmeouth.
  • Norwich har skrevet kontrakt med den 29-årige tyske midtbanespiller Lukas Rupp, der har spillet i 137 Bundesligakampe for Mönchengladbach, Paderborn., Stuttgart og Hoffenheim.

Fodbold. Jordi Cryuff skal som ny landstræner forsøge at kvalificere Ecuador til VM-slutrunden i 2022. Den 45-årige hollænder har siden 2012 været sportsdirektør og siden cheftræner i Maccabi Tel Aviv og 2018-2019 cheftræner i kinesiske Chongqing Dangdai Lifan.

Fodbold. Efter en måneds skadespause vendte Andreas Cornelius tilbage i Serie A med manér, da han 2 minutter efter at være kommet på banen som indskifter scorede kampens sidste mål i Parmas 2-0-sejr over Lecce. Cornelius er dermed på 6 ligamål, hvilket bringer ham op ved siden af Martin Braithwaite i spanske Leganes som sæsonens mest scorende dansker i en de fire store, europæiske ligaer.

Annonce

Resultater og stilling i Serie A

Badminton. Den japanske verdensmester Kento Momota kommer til at holde to måneders pause ovenpå trafikulykken, der kostede en 24-årige malaysisk chauffør livet. Momota brækkede næsen og et kindben i kollisionen med en foranholdende lastbil i Kuala Lumpur, og Momota kommer først på banen igen i marts, skriver nyhedsbureauet AFP.

Fodbold. Samme dag som FC Barcelona fyrede Ernesto Valverde som chaftræner og erstattede ham med Quique Setien kom det frem, at den spanske storklub for første gang nogen sinde har den største omsætning af alle verdens fodboldklubber. Ifølge revisionsfirmaet Deloittes årlige opgørelse har FC Barcelona i sidste sæson omsat for 840,8 millioner euro (ca. 6,3 mia. kr.) i sidste sæson og overtager dermed den økonomiske førsteplads fra Real Madrid. På de næste pladser følger Manchester United, Bayern München, Paris SG og Manchester City, og så er Tottenham for første gang Londonklubben med den største omsætning.

Basketball. Med ni sejre i træk er Los Angeles Lakers på kurs mod det comeback som en magtfaktor i NBA, som ansættelsen af LeBron James var udset til at skulle antænde. Senest bidrog James med 31 point og 8 assister, da Lakers besejrede Cleveland Cavaliers, hvor han indledte sin NBA-karriere i 2003. Lakers har 33 sejre i 40 kampe og er cirka halvvejs gennem grundspillet et suverænt tophold i Western Conference.

Læs mere

Annonce

For abonnenter