Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Norge vinder for femte gang, Liverpool fører med 16 point og McGregor vinder på 45 sekunder

Følge med i strømmen af nyheder fra den store sportsverden.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fodbold. Så er Liverpools forspring i spidsen af Premier League øget til 16 point - og en kamp i underskud. Ærkerivalen Manchester United blev sendt hjem fra Anfield med et nederlag på 2-0 i en kamp, hvor Liverpool var en klasse bedre end gæsterne. Hollænderen Virgil van Dijk headede et hjørnespark fra Trent Alexander-Arnold i mål efter 14 minutter og efter VAR-underkendelser af både Roberto Firminos og Georginio Wijnaldums scoringer afgjorde egypteren Mohamed Salah først i overtiden kampen med 2-0-målet.

Basketball. Årets pokalfinale for mænd bliver et opgør mellem Horsens IC og Bakken Bears. Horsens IC nåede slutkampen med en sejr over Team Fog Næstved på 86-78 efter forskellen på de to hold fire minutter før tid havde været på 1 point.

Håndbold. Mens den ene gruppe i EM’s mellemrunde stort set er afgjort med Spanien og Kroatien videre til semifinalerne, er der masser af spænding i den anden. Ungarn bidrog til jævnbyrdigheden ved i Malmø at vinde 29-28 over Slovenien, der ellers førte 16-13 ved pausen. Norge var foran det meste af vejen frem mod sejren på 23-20 over Sverige, der som eneste hold i gruppen er uden chance for avancement inden de sidste to runder. Norge har efter fem sejre på stribe 6 point, Slovenien og Ungarn har 4 point, Portugal og Island har 2 og Sverige er uden point. Lørdag aften vandt Kroatien efter en tysk føring på 5 mål med 25-24 og blev dermed som første definitivt hold klar til semifinalerne.

Svømning. Fire danskere vandt fem finaler ved Flanders Swimming Cup i Antwerpen. Anton Ørskov Ipsen vandt både 400 meter fri i 3.49,95 min., der er 3 sekunder fra OL-kravet, der skal opfyldes i marts, og 1.500 meter fri i 15.00,45 min. Mie Ø. Nielsen vandt 100 meter rygcrawl i 1.00,14 min. Viktor Bromer vandt 200 meter butterfly i 1.58,92 min. oh Thea Blomsterberg vandt 200 meter brystsvømning i 2.27,50 min., der er 2 sekunder fra OL-kravet. Ved Fina Champions Swim Series i Beijing blev Jeanette Ottesen for fjerde løb i træk nummer to, da hun i 50 meter butterfly lige som i Shenzen forleden blev besejret med én hundrededel sekund af hollænderen Ranomo Kromowidjojo, der vandt i 25,91 sek. Ved Tyr Pro Swim Series i Knoxville leverede Helena Bach Rosendahl lørdagens bedste danske resultat med en tredjeplads i 200 meter butterfly med 2.10,63 min., mens 19-årige Alexander Aslak Nørgaard efter 4.57,67 min. i 400 meter fri droppede B-finalen for at spare kræfterne til søndagens finale i 1.500 meter fri.

Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

For en sjælden gangs skyld blev Zlatan Ibrahimovic (th.) scoringsmæssigt overgået af Jens Stryger Larsen (tv.), men det var AC Milan, der vandt kampen.

Fodbold. Jens Stryger Larsen scorede til 1-0 og lagde op til Udineses 2-2-mål, men hjemmeholdet AC Milan med Simon Kjær og Zlatan Ibrahimovic på banen i hele Serie A-kampen vandt 3-2 på et sejrsmål i overtiden af kroaten Ante Rebic. AC Milan er fremdeles midterhold i Serie A, hvor Inter mistede point ved at spille 1-1 mod Lecce.

Ishockey. Herning vandt for syvende kamp i træk i Metal Ligaen, da Frederikshavn blev besejret 6-5 efter overtid. Markus Jensen blev matchvinder.

Fodbold. Burnley havde tabt fire kampe i træk inden det i dag blev 2-1 hjemme over Leicester, der nu har tabt fire af de seneste seks kampe i Premier League. Leicester førte 1-0 og ved 1-1 brændte Jamie Vardy et straffespark, inden Ashley Westwood blev matchvinder efter 79 minutter.

Skiskydning. Martin Fourcade vandt jagtstarten over 12,5 kilometer i Ruhpolding og franskmanden har vundet stort set samtlige konkurrencer, siden nordmanden Johannes Thingnes Bø har taget en pause efter at være blevet far.

Håndbold. Både København og Odense vandt søndagens hjemmekampe og rumænske modstandere i kvindernes EHF Cup. København vandt 33-22 over Magura Cisnadiei og Odense topper sin gruppe efter 25-19 over Bistrita.

Cykling. For fjerde gang i karrieren og andet år i træk susede australieren Caleb Ewan (Lotto Soudal) over stregen som vinder af det 51 km lange kriterium i Adelaides gader, der traditionelt danner optakten til sæsonens første WorldTour-løb Tour Down Under, som starter natten til tirsdag dansk tid. Ewan sejrede med et par længder foran italienerne og Cofidis-holdkammeraterne Elia Viviani og Simone Consonni. Den danske mester Michael Mørkøv (Deceuninck-Quick Step) blev nr. 7, men det belgiske mandskabs satsning på den irske nyerhvervelse Sam Bennett glippede, da denne mistede kontakten med holdkammeraterne i finalen og måtte nøjes med 16.-pladsen.

Skisport. For andet år i træk vandt Clement Noel i kraft af et fremragenden første gennemløb slalomløbet i Wengen. Trods blot 17.-bedste tid i andet gennemløb henviste den 22-årige franskmand den World Cup-førende nordmand, Henrik Kristoffersen, til andenpladsen.

Badminton. Begge finaler med dansk deltagelse i Indonesia Masters endte med hjemmesejre. Anthony Ginting vandt 17-21, 21-15, 21.9 over Anders Antonsen efter at have besejret Viktor Axelsen i semifinalen. Også Apriyani Rahayu og Greysia Polii tabte første sæt, inden de besejrede Maiken Fruergaard og Sara Thygesen 18-21, 21-11, 23-21. Danskerne havde i tredje sæt to matchbolde mod indoneserne, som de havde tabt alle fem foregående indbyrdes kampe mod.

-/Ritzau Scanpix
Foto: -/Ritzau Scanpix

Dagens præmie på lige over 1 million euro er den næststørste af de 25 sejre, Lee Westwood har hentet på Europeantour.

Golf. Lee Westwood vandt for 25. gang på European Tour, da den 46-årige englænder forsvarede sin føring i sidste runde af Abu Dhabi HSBC Championship og sluttede 2 slag foran en trio bestående af landsmændene Matthew Fitzpatrick og Tommy Fleetwood samt franskmanden Victor Perez. Søren Kjeldsen som nummer 51 blev bedste dansker foran Jeff Winther på 59.- og Thomas Bjørn på 65.-pladsen. Rasmus Højgaard klarede ikke cuttet, men er efter sin sejr i december fortsat bedste dansker som nummer 8 på Race to Dubai, der nu føres af Lee Westwood.

MMA. Efter 15 måneders pause vendte Conor McGregor tilbage til UFC med manér, da ireren i Las Vegas besejrede amerikaneren Dobnald Cerrone på knock out efter 45 sekunder. »Jeg er virkelig glad og stolt. Mit hold og mit folk har været fænomenale. Tak for støtten«, sagde McGregor i ringen efter at være blevet den første UFC-kæmper, der vinder på knockout i tre forskellige vægtklasser.

Annonce

Ishockey. Washington Capitols var bagud 4-1 i NHL-kampen mod New York Islanders, men på blandt andet et hattrick af Alex Ovechkin vandt Lars Ellers hold 6-4. Mikkel Bødker bidrog med en assist, da Ottawa Senators for første gang i ti kampe prøvede at vinde, da det blev 5-2 over Calgary Flames.

Golf. 24-årige Sebastian Cappelen er på en delt 6.-plads i PGA-turneringen American Express i Californien efter en formidabel tredje runde i 64 slag. Cappelen er med 15 slag under par 6 efter den amerikanske førerduo, Scottie Scheffler og Andrew Landry.

Brydning. Europamesteren Rajbek Bisultanov, der kæmper for at få dansk statsborgerskab, vandt foran 1.200 tilskuere i Nykøbing Falster finalen i 82-kiloklassen over svenskeren Alex Kessidis ved Thor Masters.

Fodbold. Nicolai Jørgensen scorede til både 2-0 og 3-0, da Feyenoord i den hollandske Eredivisie vandt 3-1 på hjemmebane over Heerenveen, der havde 22-årige Andreas Skovgaard Olsen på bænken i hele kampen. Nicolai Jørgensen har dermed scoret 4 ligamål i denne sæson, hvor han på grund af skader kun har spillet 11 af Feyenoords 19 kampe.

Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix
Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

Fodbold. Brasilianeren Casemiro tredoblede antallet af scoringer i den spanske liga, da han scorede begge mål i Real Madrids 2-1-sejr over Sevilla, der med den fyrede Real-træner Julen Lopetegui på bænken udlignede til 1-1 ved Luuk de Jong.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden