0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lisi Niesner/Ritzau Scanpix
Foto: Lisi Niesner/Ritzau Scanpix

Eliud Kipchoge kom under to timer, men tiden kan ikke anerkendes som officiel verdensrekord, da den ikke er sat i åben konkurrence.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter vild maraton: Nu bliver unikke supersko forbudt

Fremover skal atletikudøveres sko være tilgængelige på det åbne marked i fire måneder, før de må bruges.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det internationale atletikforbund World Athletics har forbudt brugen af prototype-sko i konkurrencer.

Det skriver Reuters.

»Fra 30. april og frem skal alle sko have været tilgængelige for atleter på det åbne marked i fire måneder, før de må bruges i konkurrencer«, lyder det i en udtalelse fra World Athletics ifølge Reuters.

Det er Nikes Vaporfly-model, der har udløst diskussionen om, hvilke sko atletikudøvere må bruge i konkurrencer. De kom på markedet i 2017.

Fredagens beslutning kommer blandt andet, efter at Eliud Kipchoge havde en prototype af Nikes Vaporfly-model på, da han i oktober sidste år løb et maraton på under to timer som den første nogensinde.

Kenyanerens sko indeholdt tre karbonplader i sålen, hvilket gør det nemmere at løbe hurtigere. Normalt har Vaporfly-modellen, som alle kan købe, en enkelt karbonplade i sålen.

Alex Halada/Ritzau Scanpix
Foto: Alex Halada/Ritzau Scanpix

Kipchoge iført sine suprsko.

Mens Kipchoges rekord blev sat i et regulært rekordforsøg, så er det altså nu forbudt at bruge sko, som dem han havde på, i officielle konkurrencer.

Fremover må atleters løbesko maksimalt indeholde ’en enkelt plade af et givent materiale’, lyder det fra World Athletics, med undtagelse af pigsko, der godt må indeholde flere plader, ’hvis formålet er at montere pigge’.

»Det er ikke vores job at regulære hele markedet for sportssko, men det er vores pligt at bevare elitekonkurrencernes integritet ved at sikre, at de sko, atleterne bruger i konkurrencer, ikke giver unfair hjælp eller fordele«, siger præsident i World Athletics Sebastian Coe ifølge Reuters.

Kenyanske Brigid Kosgei var iført ’normale’ Nike Vaporfly-sko, da hun i oktober sidste år satte verdensrekord for kvinder i maraton med tiden 2 timer 14 minutter og 4 sekunder.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden