Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skov bliver matchvinder, Håland sætter rekord, Liverpool storsejrer og Real vinder Madrid-derbyet

Følg med i strømmen af nyheder fra sportens verden.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fodbold. Efter at have brugt det meste af vinterpausen på at pleje en skade, gjorde Robert Skov comeback med maner for Hoffenheim i Bundesligaen. Med et venstrebensdrøn, der ramte underkanten af overliggeren, hamrede Skov bolden ind bag Leverkusen-målmanden Lukas Hradecky og blev i 65. minut af hjemmekampen således 2-1-matchvinder. Det var Robert Skovs tredje sæsonmål.

Fodbold. Det netop afsluttede transfervindues bedste indkøb slog lørdag eftermiddag til igen i den tyske Bundesliga. Dortmunds nye norske angriber Erling Braut Håland spillede fra start for første gang og skulle blot bruge 18 minutter på at finde vej til nettet for sjette gang siden skiftet fra Salzburg. Håland lukkede også målfesten mod Union Berlin, da han på Julians Brandts oplæg med hælen scorede til slutresultatet 5-0. Erling Braut Håland er dermed den første spiller i Bundesligaens 57 år lange historie, der scorer syv mål i sine første tre kampe.

Overblik: Fodboldresultater og stillinger

Fodbold. Andetsteds i Bundesligaen sejrede Bayern München 3-1 i Mainz og kom dermed forbi Leipzig i toppen af række. Leipzig spiller lørdag aften topkamp 18.30 mod Borussia Mönchengladbach, mens bundproppen Düsseldorf, der ikke havde nyerhvervelsen Mathias ’Zanka’ Jørgensen med, måtte indkassere en bitter 1-1-udligning i de sidste sekuenr af hjemmekampen mod Frankfurt.

Fodbold. Efter en middelmådig 1. halvleg satte Alex Oxlade-Chamberlain Liverpool i gang i hjemmekampen mod Southampton, da han kort efter pausen tog et overrumplende træk ind og op i banen og derfra sparkede 1-0-målet ind. Anføreren på Premier League suveræne førerhold, der nu er 22 point foran Manchester City, Jordan Henderson, fik efter en time bolden lagt tilrette af Roberto Firmino og øgede til 2-0, inden Mo Salah med to mål sikrede en sejr på 4-0. Det var Liverpools 24. sejr af 25 mulige i ligaen i denne sæson.

Fodbold. Madrid-derbyet på Bernabeu mellem Real og Atlético blev afgjort i kampens 57. minut, da Vinicius Junior og Ferland Mendy med hurtige træk fik skabt hul i Atlético-forsvaret og Mendy sendte bolden i fødderne på Karim Benzema, der kom løbende mellem to forsvarere og med en inderside sikrede sig matchvinderstatus. Real fører med 1-0-sejren nu La Liga med seks point ned til Barcelona, der skal i kap søndag mod Levante.

Fodbold. Philip Billing fik scoret sit første sæsonmål og sit tredje Premier League-mål i alt, da han bragte Bournemouth foran 1-0 i 2-1-sejren på hjemmebane mod Aston Villa. Bournemouth rykkede dermed over nedrykningsstregen.

Floorball. Danmarks landshold for mænd er klar til VM, der bliver afviklet i finske Helsinki fra 4. til 12. december i år. Det blev en kendsgerning, da Danmark lørdag besejrede Storbritannien med 17-0 i en VM-kvalifikationskamp. Danmark skulle lige netop vinde med 17 overskydende mål for at overhale Estland på bedre målscore i gruppen. (Ritzau)

Fodbold. De sidste timer i et transfervindue kaster altid en god historie eller to af sig. Sent fredag aften var den 30-årige nigerianske angriber Odion Ighalo omdrejningspunkt i et helt og aldeles uventet klubskifte, som man fristes til at putte i kategorier som ’lottokuponer’ og ’panikhandler’. Den 30-årige Ighalos klub det kommende halve år er nemlig Manchester United, der har hentet den tidligere Watford-spiller ubeset i Shanghai Shenhua i Kina, hvor han har spillet på betragteligt lavere niveau siden han forlod Watford i 2017.

»Odion er en erfaren spiller. Han vil komme ind og give os mulighed for en type midterangriber i hans korte tid her. En god fyr og meget professionel. Han vil få mest muligt ud af hans tid her«, siger United-manager Ole Gunnar Solskjær om angriberen, der har scoret 16 mål i 55 Premier League-kampe for Watford og i øvrigt er erklæret Manchester United-fan (næstyderst til venstre i blå spilletrøje i nedenstående tweet).

Cykling. Siden spanieren Marc Soler i 2018 fik sit gennembrud med den samlede sejr i Paris-Nice, har han haft vanskeligt ved at hævde sig i flokken af etablerede stjerner på hjemlandets storhold Movistar, men i det tredje af de fire endags løb på Mallorca, det 168,9 km lange Pollenca-Andratx, demonstrerede han i dag, at han er i fin form fra sæsonstarten. Mod slutningen skilte den 26-årige spanier sig ud sammen med østrigeren Gregor Mühlberger (Bora-hansgrohe) – nr. 3 i gårsdagens Trofeo Serra de Tramuntana – der ikke formåede at følge Soler på stigningen op mod mål. Mads Würtz Schmidt (Israel Start-Up Nation) hyldedes som samlet vinder af de indlagte spurter efter at have været i udbrud med Claudio Imhof fra det schweiziske landshold.

Fodbold. Chelseas tyske midterforsvarer Antonio Rüdiger åbnede scoringen og lukkede med en 2-2-udligning, da London-holdet mødte Leicester på udebane i Premier League. Harvey Barnes og Ben Chilwell bidrog med scoringer for Leicester til, at publikum fik fire pletskud at se i de første 25 minutter af 2. halvleg.

Overblik: Fodboldresultater og stillinger

Fodbold. Med landsholdsbacken Henrik Dalsgaard samt landsmændene Christian Nørgaard, Matthias Jensen og Emiliano Marcondes på banen sejrede træner Thomas Franks Brentford-hold med hele 5-1 i den næstbedste engelske række på udebane over Hull og holder sig dermed inde i kampen om oprykning til Premier League.

Håndbold. 40-årige Bo Spellerberg har en ny klub på plads i Danmark, som han vender tilbage til efter to år i Schweiz. Det bliver 1.-divisionsklubben Høj Håndbold, der har sikret den tidligere landsholdsspiller som spillende assistenttræner for den kommende sæson. Det skriver TV2 Sport ifølge Ritzau.

Håndbold. Odenses kvinder er klar til at spille kvartfinaler i EHF Cup efter en sejr i gruppespillet over Erd fra Ungarn, der blev besejret 31-24 på Fyn.

Skisport. Som den første tysker i 28 år lykkedes det Thomas Dressen at vidne det prestigefyldte World Cup-styrtløb på Kandahar-pisten i Garmisch-Partenkirchen. Med tiden 1.39,31 sekunder slog han norske Aleksander Aamodt Kilde med 0,16 sekunn i et tæt felt, hvor de første fem lå indenfor 27 hundrededele.

Golf. De to tilbageværende danskere i European Tour-turneringen i Saudi-Arabien fik en dårlig start på finaleweekenden og er ude af kampen om en topplacering. Søren Kjeldsen dumpede efter en runde i tre slag over par 25 pladser tilbage i den samlede stilling, hvor han nu ligger på en delt 37.-plads sammen med Jeff Winther, der gik i to slag over par. Turneringen føres af Graeme McDowell fra Nordirland, der er 11 slag bedre end de to danskere.

Fodbold. Den danske målmand Jonas Lössl vender snuden tilbage til Huddersfield, der spiller i den næstbedste engelske række. Huddersfield bekræfter på sin hjemmeside, at klubben har lejet danskeren i Everton for resten af sæsonen.

Fodbold. Emre Mor skal nu forsøge at gøre sig i græsk fodbold, efter at han sent fredag blev sendt til Olympiakos. Den græske storklub har lejet Emre Mor i spanske Celta Vigo for resten af sæsonen, bekræfter den spanske klub på Twitter og på sin hjemmeside.

Annonce

Cykling. Den 20-årige belgier Remco Evenepoel (Deceuninck-Quick Step) demonstrerede overbevisende styrke, da han på den 169,5 km lange kongeetape i Vuelta a San Juan til Alto Colorado i 2.565 meters højde kæmpede sig ud af alle vanskeligheder og forsvarede sin førertrøje. Det belgiske supertalent var en overgang alvorligt truet, men fightede sig tilbage til fronten, og han kunne med sindsro se den 23-årige colombianer Miguel Eduardo Florez (Androni Giopcattoli) forcere i selv finalen og sikre sig etapegevinsten 2 sekunder foran spanieren Oscar Sevilla (Team Medellin) og amerikaneren Brandon McNulty (UAE Team Emirates). Selv fulgte Evenepoel yderligere 2 sekunder efter på femtepladsen, og sammenlagt fører belgieren med 33 sekunder til Filippo Ganna (Team Ineos), der i det argentinske arrangement kører for det italienske landshold og længe var virtuel indehaver af førertrøjen på etapen, mens Sevilla er 1.01 minut bagud som nr. 3.

Tennis. Den russisk fødte amerikaner Sofia Kenin vandt lørdag sin første grand slam-titel, da hun i finalen ved Australian Open i Melbourne besejrede den tidligere verdensetter fra Spanien, Garbine Muguruza, efter et flot comeback. 4-6, 6-2, 6-2 lød sejren på. »De her to uger har været de bedste i mit liv«, sagde 21-årige Sofia Kenin efter finalen i forbindelse med præmieoverrækkelsen. Kenin rykker nu fra 15. til 7. pladsen på verdensranglisten og har dermed detroniseret ikonet Serena Williams som bedste amerikanske spiller.

Fodbold. Fire dage efter skiftet fra Tottenham til Inter får Christian Eriksen et par ord med på vejen af Tottenham-boss José Mourinho. »Jeg havde en spiller uden stor motivation, men stadig en god professionel indstilling og respekt for klubben«, siger Mourinho ifølge Ritzau om den tid, han havde danskeren i sin trup. »Christian var en god fyr at have i omklædningsrummet - med de begrænsninger der er for en spiller, som vil væk«.

Badminton. Turneringen China Masters er blevet udskudt grundet udbruddet af coronavirus. Lørdag meddeler Det Internationale Badmintonforbund (BWF), at turneringen som skulle være spillet fra 25. februar til 1. marts, er blevet udskudt, formentlig til maj.


Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden