I et ungarsk inferno og i en fransk håndboldkatedral. Vi burde snart være vænnet til helt store præstationer fra Aalborgs og Team Esbjergs danske mestre i Champions League, men begge kunne i forgangne runde alligevel sætte endnu et lys i hver sin europæiske gourmetlagkage.
Aalborgs herrer hentede lørdag 26-26 på udebane mod storholdet Pick Szeged, og Team Esbjergs kvinder fulgte søndag op med 31-31 på udebane mod gruppens tophold, franske Metz. Og det bliver vildere endnu. Prøv og smag på de her reaktioner fra jyderne:




























