Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Træningen hjemme i Sigma med Jonas Lundström gjorde i 2019 Alexander Aslak Nørgaard til Danmarks første VM-finalist i 1.500 meter fri.

Svømmere med OL-forhåbninger er i vildrede: »Jeg har aldrig været så meget i tvivl om noget i mit liv«

Danmark eller USA? Et par svømmere grubler over fremtiden, men flere af dem kan i ærgrelsen også glæde sig over et ekstra års opbygning af formen.

Sport

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter kvindernes finale i 100 meter fri skulle de sidste bølgeskvulp i aftes have lagt sig i Eriksdalbadet efter en uges intens jagt på de kvalifikationstider, der udgjorde porten til det forjættede olympiske vand.

Men som alt andet blev både Danish Open i Taastrup og Swim Open Stockholm aflyst, og siden er OL udskudt til 2021. Nogle svømmere kan trække på skuldrene og bare tænke »nåh ja, så er det først om et år«, men andre er efterladt i voldsom vildrede, fordi deres langsigtede planer er gået til bunds i bassinets dybe ende.

Jeg har aldrig været så meget i tvivl om noget i mit liv

Det gælder et par erfarne tidligere OL-deltagere som Daniel Skaaning og Anton Ørskov Ipsen, men også langdistancekometen Alexander Aslak Nørgaard træder vande i fremtiden.

»Jeg har aldrig været så meget i tvivl om noget i mit liv«, lyder den bombastiske melding fra en frimodig 20-årig, der i månedsvis har haft en klokkeklar plan for de kommende år bestående af OL-kvalifikation, deltagelse med buldrende finaleambitioner og så afgang til et collegeophold på North Carolina State University, hvorfra Anton Ørskov Ipsen og Søren Dahl i 2016 kvalificerede sig til OL.

Efter at været vendt hjem fra USA i 2019 har Anton Ørskov Ipsen været en værdsat træningskammerat for den 6 år yngre Alexander Aslak i Sigma Nordsjælland, hvor de trods forskellig baggrund har haft kolossal glæde af hinanden.

»Jeg har snakket med mit college, og der er fuld respekt for, hvis jeg vælger at vente et år med at komme derover. Det vil være et kæmpe sats at skifte miljø til nye studier, et nyt sprog og en ny træner forud for et OL, når det nu fungerer så godt herhjemme, så jeg er så meget i tvivl«, uddyber Alexander Aslak Nørgaard, der dog er så tidligt i sin karriere, at han også kan se en fordel i et ekstra års udvikling og dermed kun tre år frem mod et eventuelt næste OL.

Det er datascience eller OL

Også Anton Ørskov Ipsen er havnet i et gevaldigt dilemma, fordi han har fået plads på Massachusetts Institute of Technology, MIT, et kolossalt prestigefyldt universitet, hvor han kan læse datascience og bygge videre på sin uddannelse i industriel design.

»Det er en lortesituation. Jeg har allerede fået lov til at udskyde min start derovre én gang, og så er spørgsmålet, om jeg kan og vil vente yderligere et år. Der er 473 dage til OL. Det er lang tid at skulle bevare motivationen, især når det også er usikkert, hvornår vi overhovedet kan komme til at svømme stævner igen«, siger Anton Ørskov Ipsen, der understreger, at han ikke vil gå på kompromis med sine olympiske ambitioner.

»Det er enten eller. Det handler ikke bare om at komme med, men om at have en chance for at komme i en finale. På den anden side er det jo heller ikke svømningen, jeg skal leve af, når jeg bliver ældre, så min fremtid afhænger af, om MIT kan acceptere endnu en udsættelse«, siger Anton Ørskov Ipsen, der forventer at få en afklaring i løbet af et par uger.

USA er også et omdrejningspunkt for de overvejelser, Daniel Skaaning gør sig i jagten på en eventuel tredje OL-deltagelse. Efter et halvt års »daglige tærsk til træning« i Los Angeles vendte han hjem til Danmark, hvor hans egen lejlighed er fremlejet, så Daniel Skaaning er i en alder af 26 år rykket ind på sit barndomsværelse i Taastrup, hvor han grubler over sin fremtid.

Skaaning overvejer et tredje OL

Efter ikke at have kvalificeret sig til hverken EM i 2018 eller VM i 2019 satsede Daniel Skaaning på at finde ny inspiration i nye rammer.

Det har kostet knaster, så skal jeg derover igen, kræver det økonomisk hjælp, og jeg kan ikke blive ved med at sige: »Bare et år mere!

»Det har kostet knaster, så skal jeg derover igen, kræver det økonomisk hjælp, og jeg kan ikke blive ved med at sige: »Bare et år mere!« for at opnå en kulmination på en lang svømmekarriere. Jeg har lige haft en fantastisk tur til Los Angeles med sindssygt intens træning, der er hårdere end noget, jeg har oplevet før, så der er træningsmæssigt puttet noget i banken, som jeg bare ikke fik udnyttet«, siger Daniel Skaaning om sine overvejelser.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

200 meter medley er den disciplin, hvor Daniel Skaaning vil prøve at kvalificere sig til OL, efter han to gange har været med i 4x200 meter fri, hvor det både i 2012 og 2016 blev sat dansk rekord.

Mens Daniel Skaaning er en af de landsholdssvømmere fra hovedstadsområdet, der har mulighed for at komme i bassinet i meget kontrollerede træninger med én svømmer på hver bane og én træner på kanten i to daglige sessioner, er den jævnaldrende Viktor Bromer isoleret i Aalborg, hvortil han vendte hjem sidste sommer efter for anden gang at have forladt Det Nationale Træningscenter i hovedstaden.

En skade i foden og det efterfølgende afbræk i træningen gjorde, at EM på kortbane i december 2019 blev det første af 12 internationale stævner siden 2013, han ikke kvalificerede sig til. Mærkeligt og et wakeupcall kalder Viktor Bromer de få tiendedele af et sekund, der kostede den forventede tur til Glasgow.

Bromer ser det som et ekstra år

Nu vælger Viktor Bromer til gengæld at se positivt på udsættelsen af OL, fordi det giver ham ekstra tid til at genopbygge formen oven på skaden.

Annonce

Gregers Tycho
Foto: Gregers Tycho

I 2016 nåede Viktor Bromer OL-finalen i 200 meter butterfly.

»Det var sidste lørdag, jeg havde vidst, om jeg havde kvalificeret mig til OL, så det er selvfølgelig enormt surt at have trænet med henblik på at svømme hurtigt uden at finde ud af, om den gode fornemmelse var rigtig«, siger Viktor Bromer, der i modsætning til sine to jævnaldrende landsholdskammerater ikke er i tvivl om fremtidsplanerne.

Viktor Bromer er cirka halvvejs i sin smedeuddannelse, som han har fået flyttet til den tekniske skole i Aalborg, hvor han havde fået et års orlov for at satse på endnu en OL-kvalifikation. Til august vender han tilbage til værkstedet for at genoptage uddannelsen samtidig med træningen, som bliver under en ny træner, da Eyleifur Jóhannesson efter 13 succesfulde år i Aalborg Svømmeklub vender hjem til Island af hensyn til sin familie.

Kleppert følte sig ret sikker

Også den formentlig yngste danske svømmer med ambition om at kvalificere sig til OL kan se det positive i et ekstra års træning. Klepperten Rasmus Nickelsen, der netop er fyldt 17 år, har en drøm om at komme til Tokyo, hvor hans farfar, roeren Erik Petersen, vandt OL-guld med Kviks ’Bombefirer’ i 1964.

»Jeg følte mig ret sikker på at kunne have klaret kravtiden i 100 meter butterfly – det skal man jo – men det er naturligvis en fordel for mig at få et ekstra år til at udvikle mig i«, siger Rasmus Nickelsen, der trods status som dansk juniorrekordholder ikke deltager i landsholdets træning og derfor må holde formen ved lige med håndvægte og løbeture i Fælledparken.

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts