Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kasper Hjulmand tager hul på landstrænerjob før tid

Følg strømmen af sportsnyheder fra ind- og udland.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fodbold. Han er endnu ikke officielt begyndt som landstræner, men Kasper Hjulmand er ikke desto mindre gået i gang med sit arbejde. For mens Åge Hareide formelt stadig er under kontrakt, så har nordmanden med udskydelsen af EM udspillet sin rolle. Dansk Boldspil-Union (DBU) har derfor lavet en aftale med Hareide, om at Hjulmand kan starte sit indledende arbejde allerede nu. »Åge Hareide er officielt vores landstræner til 30. juni. Men vi har aftalt med Åge, at Kasper Hjulmand har fået lov til at tale med landsholdsspillerne, så det arbejde er han i gang med for tiden«, siger fodbolddirektør i DBU, Peter Møller, til Ekstra Bladet.

Fodbold. 2. division starter senest 17. juni. Samtidig afsluttes grundspillet før tid med det samme, og der oprettes med basis i den nuværende stilling op- og nedrykningspuljer, hvor alle hold skal spille seks kampe. Det oplyser Divisionsforeningen i en pressemeddelelse. Det kræver dog grønt lys fra myndighederne, lyder det. Hvis ikke det sker, vil sæsonen blive lukket ned uden afvikling af yderligere kampe.

Badminton. Selv om to hold har meldt afbud, vil Badminton Danmark stadig afholde finalestævnet Final 4 inden for dansk holdbadminton, oplyser direktør i forbundet, Bo Jensen, til TV2 Sport. Skovshoved og Værløse er blevet inviteret til at tage de pladser ved stævnet, som Vendsyssel og Greve har opgivet. Højbjerg og Solrød Strand er de øvrige deltagere.

Cykling. Astana-chef slår fast, at Jakob Fuglsang kører Giro d’Italia og ikke Touren. Over for Ekstra Bladet fortæller teammanager på Astana, Dmitriy Fofonov, at den danske profil i år som planlagt skal køre Giro d’Italia og som udgangspunkt ikke Tour de France.

Sotheby's/Ritzau Scanpix
Foto: Sotheby's/Ritzau Scanpix

Michael Jordan sko fra den første tid med Chicago Bulls.

Basketball. Hypen omkring legendariske Michael Jordan er på sit højeste, siden han indstillede karrieren endegyldigt i 2003. Det skyldes dokumentaren ’The Last Dance’, der har fortalt historien om verdens bedste basketball-spiller nogensinde, og al virakken omkring Jordan slår nu også igennem i auktionsverdenen. Et par af de sko, han bar i sin rookie-sæson i 1985 for Chicago Bulls, er netop solgt på en auktion for den nette sum af 560.000 dollars (ca. 3,8 millioner kr.), skriver BBC. Skoene med navnet Nike Air Jordan 1 er signeret af Michael Jordan.

Fodbold. Premier League-klubberne vil begynde at træne i små grupper fra tirsdag. Det er de 20 klubber blevet enige om på et videomøde mandag. Til træningerne skal der fortsat holdes afstand, fysisk kontakt er ikke tilladt, meddeler Premier League.

Fodbold. Der bliver ikke spillet mere fodbold i Skotland i denne sæson, har den skotske professionelle liga, SPLF, besluttet. Celtic er udråbt til mester – for 9. år i træk – mens Hearts rykker ud.

Håndbold. Der er sat navne på nye makkere til de to topdommere Mads Hansen og Martin Gjeding, der stoppede 24 års samarbejde i sidste uge. Mads Hansen skal fremover dømme sammen med Jesper Madsen, mens Martin Gjeding er del af en trio med Per Olesen og Claus Gramm. Det oplyser Dansk Håndbold Forbund (DHF).

Fodbold. Tobias Damsgaard skifter permanent fra Randers til Vendsyssel, som han har været udlejet til siden januar. Den 21-årige back har underskrevet en treårig kontrakt med 1. divisionsklubben.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Holger Rune får nu lidt kamptræning på dansk grund.

Tennis. Torsdag og fredag afvikles en dansk invitationsturnering med torsdagens puljekampe hos Give Tennisklub og ØBG Silkeborg, mens semifinaler og finale spilles fredag i Give. Holger Rune, Frederik Løchte Nielsen, Anders Grinderslev, Søren Hess-Olesen, Martin Pedersen, Rasmus Michelsen, Christian Sigsgaard og Johannes Ingildsen er deltagerne, og puljekampene kan følges på klubbernes facebooksider og eurosport.dk, mens semifinaler og finale kan følges på Eurosport 2, Eurosport Player, eurosport.dk samt facebooksiderne.

Gymnastik. Europamesterskabet i TeamGym i Ballerup Super Arena er udsat til 14.-17. april 2021, skriver GymDanmark på sin hjemmeside.

Atletik. DHL-stafetten, der hvert år tiltrækker tusindvis af motionsløbere i blandt andet København, Aarhus, Aalborg og Odense, bliver ikke gennemført i år, meddeler arrangørerne i en pressemeddelelse.

Annonce

Håndbold. Niklas Landin og Lars Christiansen er med på det All Star-hold, den tyske tv-station Sky har udtaget. Opgaven var at sætte det bedste bundesligahold gennem tiderne, og her er der altså blevet plads til den danske fløjlegende Lars Christiansen og den nuværende landsholdsanfører. De øvrige spillere er Nikola Karabatic, Magnus Wislander, Yoon Kyung-shin, Robert Weber og Christian Schwarzer.

Fodbold. Klubberne i den italienske Serie A genoptager alligevel ikke træningen mandag som ellers planlagt. Det sker i utilfredshed med myndighedernes krav om at hele holdet skal i karantæne, hvis blot én spiller testes positiv med coronavirus. Det er endnu uvist, hvornår træningen så kan komme i gang og endnu mere uklart, hvornår sæsonen kan genoptages.

Fodbold. FC Midtjylland må undvære offensivspilleren Gustav Isaksen i resten af sæsonen. Det 19-årige talent er ramt af en skade, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Motorsport. Nascar-serien i USA blev genoptaget natten til mandag dansk tid, da der blev kørt løb på Darlington Raceway South Carolina. 44-årige Kevin Harvick vandt løbet, der blev gennemført uden tilskuere.

E-sport. Astralis er klar til årets majorturnering i Rio de Janeiro. Søndag besejrede det danske Counter-Strike-hold franske G2 i finalen i kvalifikationsturneringen til det store stævne, der skulle have været afholdt i disse dage, men på grund af coronavirus er udskudt til november. Astralis har vundet de seneste tre majorturneringer, der normalt afholdes to gange om året.

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden