Fodbold. Robert Skov brændte en friløber, Steven Zuber misbrugte et straffespark og Jacob Bruun Larsen blev udskiftet med en skade i låret, alt sammen ved stillingen 0-0, men Hoffenheim vandt med 1-0 over over Mainz alligevel for anden kamp i træk, efter det ikke var blevet til sejr i de syv foregående kampe i Bundesligaen. Ihlas Bebou, der havde afløst Jacob Bruun Larsen, blev matchvinder kort inden pausen, og Hoffenheim ligger dermed à point med Wolfsburg (der hjemme tabte 2-1 til Frankfurt) i kampen om den 6.-plads, der giver europæisk deltagelse. Hertha Berlin har også pil op ad efter 10 point i de fire kampe efter genstarten, da Bruno Labbadia havde overtaget trænerposten. I dag blev det 2-0 hjemme over Augsburg. For Schalke 04 fortsætter nedturen derimod med det fjerde nederlag i træk, da Werder Bremen vandt 1-0 Gelsenkirchen. Schalke har ikke vundet i 11 kampe, hvor 3 scorede mål har givet 4 point.
Alle resultater og stillingen i Bundesligaen
Håndbold. Trods voksende interesse fra udenlandske klubber har Magnus Bramming indgået en forlængelse af kontrakten frem til 2025 med TTH Holstebro, hvor venstrefløjen i sine 356 kampe har scoret over 1.400 mål.
Motorsport. Med en godkendelse fra sundhedsmyndighederne og den østrigske regering ligger det fast, at formel 1-sæsonen starter med to løb på Spielberg-banen i Østrig 5. og 12. juli.
Dansk teenager står på spring til eftertragtet plads i formel 1Fodbold. Spanieren Ismael Camenforte Lopez er tilknyttet Kasper Hjulmmands stab omkring det danske landshold som fysisk træner. Den 36-årige spanier har tidligere haft den funktion i FC Barcelona og arbejdede senest den amerikanske MLS-klub New York City FC.
Kajak. En måneds tænkepause midt i coronakrisen har fået 22-årige Line Langelund Eriksen til at indstille sin satsning på at blive en af de deltagerne i den firerkajak, der har kvalificeret sig til næste års OL i Tokyo. »Hele den her coronatid satte en kæp i hjulet for den plan, jeg havde lavet. Da alle stævnerne blev aflyst som perler på en snor, og det hele blev så uvist, så forsvandt min motivation bare«, siger Line Langelund Eriksen til TV2 Sport.
Fodbold. Bayern München er efter sidste uges sejr over Borussia Dortmund godt på vej mod det ottende tyske mesterskab i træk, men det bliver til ’nedsat pris’. »Det er meget glædeligt, at vores hold har fuld forståelse for situationen og fortsat giver afkald på løn indtil slutningen af sæsonen«, siger klubpræsidenten Herbert Hainer til Bild. Spillerne accepterede i april en lønnedgan på 20 procent.
Ishockey. Pirates har forlænget kontrakterne med de 21-årige tvillinger, forward Emil Marcussen og målmand Frederik Marcussen.
Fodbold. To australske klubber skal finde nye trænere på grund af coronapandemien. Gertjan Verbeek er rejst hjem til Holland og vender ikke tilbage til Adelaide City, og Melbourne Victory har taget afsked med Carlos Salvachua, der er vendt hjem til Spanien for at finde en anden klub.
Fodbold. Rasmus Nissen Kristensen sad ude med en lårskade, da Red Bull Salzburg i Klagenfurt genstartede den østrigske sæson med en 5-0-sejr i pokalfinalen over Lustenau fra den næstbedste række. Den danske højreback har spillet med i to af Red Bulls kampe på vej mod titlen. Det er syvende gang på ni sæsoner, at Red Bull Salzburg vinder pokalturneringen.
Verdenskortet: Antallet af danskere i udlandet runder endnu en vild milepælFodbold. For tredje år i træk er Røde Stjerne serbisk mester. En 5-0-sejr over Rad i den første runde efter genstarten sikrede titlen, der er Beogradklubbens 31. fordelt på mesterskaber i Jugoslavien, Serbien&Montenegro og Serbien. Lokalrivalen Partizan er på 27 mesterskaber.
Fodbold. Med sin sæsonmål nummer 11 i Bundesligaen blev Kai Havertz matchvinder, da Bayer Leverkusen vandt 1-0 over Freiburg.
fortsæt med at læse




























