Mens Nordjylland Politi aktuelt er i gang med at undersøge muligt aftalt spil i Superligaen, tegner historikken et dystert billede af evnen til at løfte den slags sager i Danmark.
Siden 2010 har politiet efterforsket mindst ni afsluttede sager om matchfixing, men kun én af dem er endt med en dom – primært fordi personen havde tilstået. Det viser Politikens gennemgang.
»Det fortæller, at det er uhyre kompliceret at bevise dem. Men det fortæller også, at vi har den udfordring, at de her sager lander forskellige steder i politiet – i forskellige kredse og hos forskellige efterforskere. Vi må erkende, at det kræver større specialisering at komme til bunds«, siger Poul Broberg, chef for public affairs i Danmarks Idrætsforbund (DIF).
»Det er vigtigt at styrke indsatsen på det her område, for matchfixing er altødelæggende for sporten«, siger han.
Den aktuelle sag fra Superligaen handler om, at der er i området nær Blågårds Plads i København er spillet mistænkeligt store summer på et gult kort, som AaB-profilen Jores Okore fik i efteråret. Han nægter at have noget med det at gøre og er ikke sigtet.
Flere af de andre sager har imidlertid mere internationale spor, hvor personer i Tyskland og Asien har tjent store penge på at vædde på danske fodboldkampe. Desuden har politiet også efterforsket udenlandske mænds forsøg på at bestikke en lang række tennisspillere til at tabe et sæt med vilje i to små turneringer på dansk grund.
Overblik: De danske sager om matchfixing og uetisk adfærd»Jeg er overbevist om, at problemet med matchfixing er større i Danmark, end de fleste tror – og større, end antallet af sager indikerer«, siger Chris Kronow Rasmussen, der underviser på New Haven University i sports integrity og i syv år var ansvarlig for de nationale spilselskabers overvågning af markedet med henblik på at opdage matchfixing.
»Nu har vi flere gange set tråde til blandt andet Tyskland og Asien, som er ret bekymrende, fordi det kan være tegn på mere storstilet matchfixing og kriminalitet. Den slags sager er bare svære at løfte. Det vil være godt med et gennembrud i en af sagerne for at få sendt et signal om, at det ikke er omkostningsfrit. For at sørge for, at det ikke eskalerer i Danmark«, siger han.
I andre lande har bander og organiserede kriminelle sat sig på matchfixing. For Chris Kronow Rasmussen er det frygten, at det også sker i Danmark.
»Problemet er, at det er et lukrativt marked, samtidig med at risikoen for at blive opdaget og straffet er lav«, siger han.
Behov for specialister
Den eneste danske dom for matchfixing i nyere tid faldt i den såkaldte Hvidovre-sag. En ung mand fra hovedstadsområdet fik et års betinget fængsel for »i forening og efter forudgående aftale« med fire fodboldspillere fra 1. divisionsklubben Hvidovre at have manipuleret to kampe og tjent store summer på spilmarkedet. Den dom byggede især på mandens egen tilståelse, som han dog trak tilbage på et senere tidspunkt. Til gengæld gik spillerne og yderligere en sigtet mand fri.
På den måde sluttede den sag også uforløst.
»Politiet mangler ekspertise på området. De her sager lander typisk i forskellige politikredse, og derfor bliver det heller ikke de samme efterforskere, der opbygger erfaring og ekspertise med at håndtere matchfixing. Det er lidt forfra hver gang«, siger Michael Ask, direktør i Anti Doping Danmark, der fungerer som nationalt sekretariat i kampen mod matchfixing.
»Det vil jeg følge op på over for Rigspolitiet. Vi har et ønske om at få et par efterforskere uddannet i at håndtere den slags sager. Det vil være naivt at tro, at vi ikke har matchfixing i Danmark. Der kommer sjældent så meget røg uden en ildebrand, og det gælder også her«, siger han og peger på gode erfaringer med en specialefterforsker i Tyskland.
Den del af debatten er ikke ny. Siden 2015 har Dansk Boldspil-Union opfordret til, at der under Rigspolitiet bliver nedsat en særskilt efterforskningsenhed, og at alle sagerne kommer til at køre under én og samme domstol.
»Der er behov for, at vi løfter hele det her område. For det kunne se ud, som om det er selve setuppet, der er problemet. Nu er tiden altså kommet til, at vi gå hele vejen«, lyder det fra unionens formand, Jesper Møller.
Minister vil se på behovet
Samme budskab lyder fra Chris Kronow Rasmussen og DIF. For eksempel er specialuddannede efterforskere en fordel, fordi et indgående kendskab til spilmarkedet er essentielt for at forstå matchfixing.
»Vi vil gerne have en faglig dialog med Rigspolitiet om, hvad de tænker om det. Kan det her arbejde ikke struktureres anderledes? Alternativt er det nødvendigt for os – og det er vi også villige til – at bringe det på Justitsministerens bord for at finde frem til, hvordan vi kan få den mest effektive efterforskning af det her område. Det er vi nødt til«, siger Poul Broberg.
I 2016 gennemførte DIF en undersøgelse blandt de danske atleter, der svarede på, om de havde kendskab til matchfixing eller selv havde fået tilbud om det. Og det »gav i hvert fald et billede af, at der er flere sager at komme efter end dem, som vi eller politiet har behandlet gennem årene«, siger Poul Broberg.
Måske kan justitsministeren blive en rambuk for området. Det har ikke været muligt at få et interview med Nick Hækkerup (S), men han skriver i en mail, at netop matchfixing kommer på politikernes bord i den nærmeste fremtid.
»Det er vigtigt, at matchfixing bliver efterforsket grundigt, og at politiet og anklagemyndigheden gør, hvad de kan, for at bekæmpe svindlen. I min optik handler det om, at politiet generelt set skal have musklerne til at løse opgaverne. Det er noget af det, som jeg skal drøfte med Folketingets partier i de kommende forhandlinger om politiets og anklagemyndighedens økonomi«.
Politiken har uden held forsøgt at få et interview med Rigspolitiet, der i stedet har sendt en skriftlig kommentar:
»Rigspolitiet vurderer, at der i politiets samlede organisation er tilstrækkelige kompetencer og ekspertise til, at efterforske sager om bedrageri«, skriver Rigspolitiet, med henvisning til at alvorlige sager om matchfixing falder ind under straffelovens paragraf 279 om bedrageri.
fortsæt med at læse
