Direkte sport i tv
Torsdag 11. juni
TV3 Sport
20.00 Atletik: Bislett Games
Eurosport 1
16.00 Billard: Snooker, Ch. League
Eurosport 2
22.00 Golf: Charles Schwab Challenge
TV 2 Sport X
22.00 Fodbold: Sevilla-Real Betis
Fodbold. Tottenhams engelske stjerne Dele Alli må vente med at komme i aktion i igen i Premier League. Landsholdsspilleren er blevet straffet med en karantænedag af Det Engelske Fodboldforbund (FA), fordi han i februar jokede med coronavirus på det sociale medie Snapchat. Her offentliggjorde Alli en video, hvor han tilsyneladende hånede en mand med asiatisk udseende. Dele Alli skal også betale en bøde på 50.000 pund, ca. 415.000 kroner, samt gennemføre et uddannelseskursus. Dele Alli, der gå glip af kampen mod Manchester United 19. juni, undskylder ifølge BBC med følgende ord: »Joken var et tegn på virkelig dårlig dømmekraft fra min side om en virus, der nu har påvirket os mere, end vi nogen sinde har kunnet forestille os«.
Fodbold. De 20 Premier League-klubber er blevet enige om protokollen for afviklingen af de resterende 92 kampe. De skal indledes med en minuts stilhed for at mindes ofrene for coronavirussen, der må være maksimalt 300 personer til stede på stadion, deriblandt klubfolk, presse og talentspejdere, men ingen tilhængere, og bolde, hjørneflag, stolper og udskiftningsbænke skal holdes rene.
Fodbold. Også FC Barcelonas Nélson Semedo må tage konsekvensen af at have overtrådt reglerne i forhold til corna. Den portugisiske højreback optræder i en video, der er delt på sociale medier, fra en fest med deltagelse af flere end 20 personer, hvilket strider mod de spanske regler. Semedo skal derfor teste negativ for coronavirus, inden han atter må deltage i træningen hos FC Barcelona, der genoptager den spanske liga lørdag aften med en udekamp mod Mallorca.
Tidligere stjernespiller vil se Braithwaite gribe chancenCykling. Det ulmer i Danmarks Cykle Union (DCU), hvor formanden Henrik Jess Jensen nu beklager, at han gav mangelfuld information til den øvrige bestyrelse, da Post Danmark Rundt-direktøren Jesper Worre angiveligt blev sat fra bestillingen for nylig. DCU-bestyrelsesmedlemmet Bo Belhage siger til Ritzau, at formanden må gå af. »Jeg mener, at når man håndterer sin bestyrelse på den måde, som han har håndteret mig og - må jeg gå ud fra - resten af bestyrelsen, så kan man ikke fungere som formand, hvor der skal tages seriøse beslutninger og arbejdes seriøst«, siger Bo Belhage. Formand Henrik Jess Jensen og direktør Martin Elleberg Petersen fastholder, at DCU-ledelsen fortsat er i dialog med Jesper Worre vedrørende hans arbejde som direktør for Danmark Rundt.
Fodbold. Brøndby-spilleren Kasper Fisker blev i august 2019 alvorligt korsbåndsskadet og måtte igennem en ekstra operation lige før coronakrisen. Det blev en svær periode med depression for midtbanespilleren. Det fortæller den 32-årige i et interview med Spillerforeningen. Kasper Fisker forklarer, at han særligt led af smerter og søvnmangel. »Jeg havde meget svært ved, at jeg skulle dope mig med medicin, så det var svært mentalt at skulle gøre det. Jeg fik ikke antidepressive på grund af depression, jeg fik det på grund af nervesmerter. Det er væsentligt at notere sig«. Kasper Fisker er kampklar igen, men har foreløbigt ikke fået spilletid efter Superligaens genstart. Kontrakten med Brøndby udløber 31. juli.
Fodbold. Selv om den lille gruppe fans, der var på stadion i Aalborg onsdag aften til pokalsemifinalen mellem AaB og AGF, flere gange ved klimakssituationer kom til at stå lidt tæt, erklærer AaB-direktør Thomas Bælum sig over for Ritzau tilfreds med opførslen på lægterne. Opgøret var det første mellem superligahold med tilskuere på lægterne efter coronapausen. Det kunne have været mere optimalt, men der blev arbejdet under et tidspres. »I takt med at man åbner mere op, vil det være svært for passionerede tilhængere at sidde ned. Det er der ingen tvivl om. Det er lidt svært at vifte med et flag og synge en sang, når man sidder ned«, siger Thomas Bælum.
Fodbold. Mens der maksimalt må befinde sig 500 personer på et dansk stadion, er der helt andre forhold i Serbien. Her var der ifølge Ritzau onsdag aften 16.000 tilskuere til stede, da Partizan Beograd slog Røde Stjerne i pokalsemifinalen. Tilskuerne stod tæt og fortrinsvis uden masker eller mundbind. Serbien, der har ca. 7 millioner indbyggere, har registeret 251 coronarelaterede dødsfald.
Her er skrækeksemplet, som Superligaen for alt i verden skal undgåAtletik. Det Russiske Atletikforbund (Rusaf) skal senest 1. juli betale halvdelen af en svindel- og dopingrelateret bøde på i alt 65,5 millioner kroner til Det Internationale Atletikforbund (World Athletics). Sker det ikke, falder aftalen om at russiske atleter kan stille op til OL i 2021 under neutralt flag til jorden. Den endnu ubetalte bøde har ifølge Ritzau givet svedige hænder hos russiske atleter. »Rusafs manglende opfyldelse af forpligtelserne vil i sidste ende føre til udelukkelse af russiske atletikudøvere fra det internationale forbund, hvilket vil fratage dem den sidste lille mulighed for at kunne konkurrere ved OL«, skriver den tredobbelte verdensmester i højdespring, Mariya Lasitskene, hækkeløberen Sergey Shubenkov og stangspringeren Anzhelika Sidorova via et opslag på Instagram.
Fodbold. USA’s Fodboldforbund (USSF) afskaffer nu et kontroversielt forbud mod at knæle under nationalmelodien. Det oplyser forbundet i en pressemeddelelse. Forbundet skriver ifølge Ritzau, at forbuddet fra 2017 er forkert og afspejler en fejl fra forbundets side i forhold til at adressere sorte personers bekymringer. »Det er blevet gjort tydeligt, at denne politik var forkert og forringede den vigtige besked fra Black Lives Matter (bevægelse mod racisme, red.)«, lyder det i pressemeddelelsen. Det var de amerikanske landsholdskvinder, der tidligere på ugen på det kraftigste opfordrede USSF til at tænke sig grundigt om i forhold til knælingsforbuddet.
Tidslinje: Den knælende protest mister slagkraft, efter den har bragt sindene i kog i både USA og DanmarkFodbold. Hvad bliver FC Københavns europæiske skæbne i Europa League og hvordan skal Champions League afsluttes? Det danske mandskab mangler at afvikle en 1/8-finale på hjemmebane mod Istanbul Basaksehir (1. kamp 0-1) og i Champions League er der fire 1/8-finaler, der skal afgøres. Hvor og hvornår de kampe og turneringerne skal afsluttes, afgøres når Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) eksekutivkomité mødes til videokonference onsdag og torsdag i den kommende uge. En omfattende dagsorden indeholder blandt andet også afviklingen af kvindernes Champions League, den kommende sæsons klubturneringer samt en lang række hængepartier omkring EM-slutrunden i 2021.
Håndbold. Thorir Hergeirsson forsætter som landstræner for det norske kvindelandshold i yderligere fire år til 2024. Den 56-årige islænding har siddet på posten siden 2009, og han har vundet guld med landsholdet ved OL, VM og EM.
Håndbold. Michael Bruun fortsætter som målvogtertræner i Dansk Håndbold Forbund frem til sommeren 2023.
Håndbold. TTH Holstebro og samtlige ansatte i klubben er blevet enige om en lønnedgang på fem procent i den kommende sæson. Det sker som konsekvens af coronapandemien. Aftalen giver en besparelse på 1,2 millioner kroner.
Håndbold. Mændene fra Ribe-Esbjerg får til den kommende sæson tilgang af den 38-årige svensker Jonas Larholm som spillende assistenttræner. Larholm har tidligere spillet for Barcelona, Aalborg og TTH Holstebro.
Fodbold. Den tidligere tekniske direktør fra Shanghai SIPG, danskeren Mads Davidsen, bliver ny fodbolddirektør i Abu Dhabi-klubben Al Jazira Club. Det meddeler han på Facebook.
Fodbold. AaB’s 26-årige midtbanespiller Patrick Olsen har haft en omskiftelig karriere – fra ungdomstalent i Brøndby over en kontrakt i den italienske storklub Inter til et ophold hos Helsingør i 2. division. Nu er han pludselig i pokalfinalen efter nordjydernes 3-2-sejr over AGF i aftes. »Det er helt vanvittigt og fuldstændig surrealistisk at være i pokalfinalen, når jeg stod i 2. division for et år siden. Det viser, hvor hurtigt det kan gå i fodbold«, siger Patrick Olsen til Ritzau.
Bedre end FCM og Brøndby: Men med tilskuerne tilbage på stadion tabte AC HorsensFodbold. Det bliver Kenneth Heiner-Møller, der overtager Peter Rudbæks job som chef for træneruddannelserne i Dansk Boldspil-Union (DBU). 49-årige Kenneth Heiner-Møller kommer fra et job som sportschef og landstræner for Canadas kvindelandshold. Han stod desuden i spidsen for de danske landsholdskvinder, da de vandt EM-bronze i 2013.
Fodbold. To spillere fra Brønshøjs 2. divisionsmandskab er bekymrede for at få skader, når divisionen genoptages i weekenden efter en kort opstartsfase, der reelt først blev indledt i mandags. »En langvarig periode uden holdtræning er desværre forbundet med store idrætsfysiologiske konsekvenser, og derfor påtager vi os en uhørt forhøjet risiko for skader. Det er derfor efter vores bedste overbevisning bestemt ikke forsvarligt over for spillernes helbred at påbegynde afviklingen af turneringen med så kort en opstart«, skriver Jamil Fearrington og Lars Emil Juel Andersen ifølge Ritzau i et brev.
Fodbold. Årets tyske pokalfinale bliver et opgør mellem Leverkusen og Bayern München. Sidstnævnte besejrede i aftes på hjemmebane Frankfurt med 2-1. Topscorer Robert Lewandowski blev matchvinder, men først efter at VAR-rummet havde gennemset scoringssituationen. Der er finale i Berlin 4. juli.
fortsæt med at læse




























