Direkte sport i tv
Fodbold. Med uafgjort mod Brøndby i sæsonens sidste kamp sikrede Fortuna Hjørring sig det danske mesterskab. Kampen var en direkte duel om guldet, og nordjyderne kom på sejrskurs i det 18. minut, da Caroline Møller Hansen scorede til 1-0. Nanna Christiansen udlignede før pausen, og så blev der ikke scoret mere i kampen, hvilket sendte guldet til Hjørring. Brøndby og Fortuna har vundet samtlige danske mesterskaber siden 2002. Farum vandt bronze.
Fodbold. Barcelona tabte et skridt i kampen om det spanske mesterskab, da holdet spillede 2-2 ude mod Celta Vigo. Catalanerne var foran 1-0 og 2-1, begge mål scoret af Luis Suarez. Hver gang fik Celta dog udlignet - anden gang to minutter før tid ved Iago Aspas. Barcelona fører ganske vist rækken med et point ned til Real Madrid, der er noteret for en kamp færre. Martin Braithwaite spillede de sidste 25 minutter for Barcelona, men gjorde sig kun bemærket, da han fik et gult kort.
Fodbold. Arjen Robben indstillede sidste år karrieren, men nu har den 36-årige kantspiller fået lysten til fodbold tilbage, og er begyndt at træne med barndomsklubben FC Groningen i Holland. Robben håber at blive tilbudt en kontrakt for den kommende sæson.
Fodbold. Med en storsejr på 6-1 over FC Köln undgår traditionsklubben Werder Bremen den direkte nedrykning fra Bundesligaen. Det bliver i stedet Fortuna Düsseldorf, der i sidste pillerunde tabte 3-0 ude til Union Berlin, som må en tur ned i 2. bundesliga sammen med Paderborn. Werder Bremen skal nu ud i to playoff-kampe mod nr. 3 fra 2. Bundesliga, og modstanderen kan ende med at blive ærkerivalerne fra Hamburger SV. Det bliver afgjort søndag.
Tennis. For anden gang på to dage slog Holger Rune lørdag norske Viktor Durasovic. Men hvor det fredag var i en indledende gruppekamp, gjorde sejren lørdag den danske tenniskomet til vinder af TP Open i svenske Båstad. Det var Runes første turnering efter coronapausen. Durasovic, der var topseedet, blev i finalen slået i to sæt med cifrene 4-2, 4-0. Der blev i turneringen spillet med Fast4-formatet, hvor der spilles først til fire vundne partier i hvert sæt. Med turneringssejren medfølger en præmiecheck til Holger Rune på 50.000 svenske kroner, hvilket svarer til lidt over 35.000 danske.
Fodbold. Siden sent torsdag aften har fans af Liverpool FC kunnet juble over klubbens første angelske mesterskab i 30 år. Men nu tager klubben afstand fra de store forsamlinger af fans, der samledes udenfor det berømte Anfield Stadion for at fejre titlen. »Vores by er stadig midt i en offentlig sundhedskrise, og denne opførsel er fuldstændig uacceptabel«, lyder det i en fælles meddelelse fra klubben, de kommunalrådet og byens politimyndigheder på den engelske mesterklubs hjemmeside. Her henvises der naturligvis til den aktuelle coronakrise, og klubber skriver endvidere, at en sejrsparade vil blive arrangeret, når forholdene tillader det.
Motorsport. Michael Christensen havde set frem til sit første racerløb siden Covid-19 lukkede ned for al motorsport. Men lørdagens racerløb på den berygtede Nürburgring Nordschleife blev en stor skuffelse for Michael Christensen og hans franske makker Kevin Estre. Deres Porsche 911 GT3 R nåede ikke en gang frem til start, da der udbrød ild i bilens ledningsnet og dermed var det fire timer lange løb slut før det var startet.
Fodbold. Vejle tog et nyt skridt i retning af Superligaen, da Fredericia hjemme blev besejret 2-0. Dermed fører østjyderne 1. division med et forspring på 8 point til Viborg.
Fodbold. Wolverhampton vandt lørdag 1-0 ude over Aston Villa og lagde dermedpres på Manchester United i jagten på billetter til europæisk fodbold. Kampens enlige mål vlev scoret af belgiske Leander Dendoncker efter lidt over en times spil. Sejren sender Wolverhampton op på femtepladsen, der giver adgang til Europa League i næste sæson, med tre point ned til Ole Gunnar Solskjær og kompagni, der dog har spillet en kamp færre.
Fodbold. 1.750 personer vil være til stede, når Sønderjyske og AaB tørner sammen i pokalfinalen på onsdag i Esbjerg. Det oplyser AaB på sin hjemmeside. De tilgængelige billetter fordeles ligeligt mellem klubberne. Hver klub får lov til at disponere over 725 billetter.
Fodbold. Den 21-årige angriber Jonas Wind er tilbage i FCK’s trup efter en lang skadespause. Hvis han får comeback i søndagens topkamp mod FC Midtyjylland, bliver det hans første superligakamp siden 16. august sidste år. Efter den kamp vred han om til en FCK-træning og var ude i mere end et halvt år. Lige før Superligaens genstart efter coronapausen blev han klarmeldt igen blot for at få et tilbagefald.
Tennis. Holger Rune er klar til finalen i den lille svenske turnering TP Open i Båstad. Lørdag formiddag vandt den 17-årige dansker sin semifinale over den knap halvandet år ældre svensker John Hallquist Lithén. Holger Rune vandt 2-1 i sæt. Hvert sæt var først til fire partier, og sætcifrene lød 4-1, 1-4, 4-0 i danskerens favør. I finalen venter enten Jonathan Mridha eller topseedede Viktor Durasovic.
Atletik. Den kenyanske løbestjerne Geoffrey Kamworor kommer ikke til at løbe at kunne løbe hurtigt igen i de kommende måneder. Torsdag blev den 27-årige verdensrekordindehaver i halvmaraton påkørt af en motorcykel i sit hjemland. I forbindelse med ulykken pådrog han sig et brud på skinnebenet.
Ishockey. Den NHL-draftede russer Kirill Kabanov tager en sæson mere hos Aalborg Pirates. Det offentliggjorde den nordjyske ishockeyklub lørdag. 27-årige Kabanov vendte retur til Aalborg sidste år efter en afstikker i tysk ishockey. Tilbage i 2010 blev den farlige russer draftet af NHL-holdet New York Rangers, men han har aldrig spillet i stærke liga.
Antidoping. Det Internationale Antidopingagentur (Wada) tager fredag til genmæle over for en kritisk amerikansk regeringsrapport, som ifølge Wada er fyldt med fejl og unøjagtigheder, skriver nyhedsbureauet Reuters ifølge Ritzau. I rapporten fra Office of National Drug Control Policy (ONDCP) anbefales de amerikanske politikere at overveje at tilbageholde finansiering af Wada, såfremt dopingagenturet ikke omgående ændrer sin måde at arbejde på. Men rapporten, der blev offentliggjort onsdag, er ifølge præsidenten for Wada, Witold Banka, misvisende. Banka beskylder direkte direktøren for ONDCP, James Carroll, for at ignorere fejlagtige informationer i rapporten. Wada opfordrer Carroll til at rette fejlene og aflevere en opdateret version af rapporten til lovgiverne i Kongressen. Desuden beskylder han ONDCP for at se bort fra Wadas input til rapporten.
Fodbold. Thomas Frank og Brentford har gang i en sæson, der kan vise sig at blive historisk god. Fredag aften slog den danske træners mandskab topholdet i Championship, West Bromwich Albion, 1-0 og rykkede dermed op på 3. pladsen i engelsk fodbolds næstbedste række. De to bedste rykker op i Premier League, mens de fire næste skal spille om oprykningen. Brentford har ikke været i den bedste række siden 1940’erne.
Fodbold. Nok har Jürgen Klopp brudt en forbandelse ved at føre Liverpool til klubbens første mesterskab i 30 år, men den tyske fodboldtræner vil ikke sættes i bås med klubbens største managers gennem tiderne. Klopp ønsker ikke, at der bliver rejst en statue af ham i nærheden af Liverpools hjemmebane, Anfield. Det siger Klopp på et pressemøde ifølge flere internationale medier, heriblandt VG og Daily Mail, skriver Ritzau. »Jeg skal leve i 30-40 år mere, så jeg er ikke interesseret i en statue. I hvert fald ikke i min levetid. Jeg er manageren for det her hold, og vi har vundet ligaen«, siger tyskeren.
På et bjerg af tragedier, nedture og 135 døde har tyskeren med elfenbenstænderne endelig givet os roGolf. Lucas Bjerregaard og Sebastian Cappelen stillede torsdag op til deres første store turnering efter en tvungen pause på flere måneder som følge af coronakrisen. Men tilbagekomsten til den amerikanske PGA-tour varede kun to dage, for ingen af de to danskere formåede at kvalificere sig til weekendens finalerunder i Travelers Championship, der spilles i Cromwell i Connecticut.
Fodbold. Juventus besejrede fredag aften Lecce 4-0 og konsoliderede dermed førerpositionen i den italienske Serie A.
fortsæt med at læse




























