0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGFs fans holdt sig inden for retningslinjerne - i hvert fald så længe kampen var i gang, konstaterer Østjyllands Politi.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

AGF-tilskuerne overholdt coronareglerne - i hvert fald så længe kampen var i gang

Politiken giver dig et overblik over strømmen af nyheder fra sportens verden.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fodbold. Østjyllands Politi uddeler en masse ros, men også lidt ris til AGF for afviklingen af søndagens superligakamp mod FC København, der med 7.048 tilskuere samlede var klart det største publikum en kamp på dansk grund efter coronapausen. »Det var politiets oplevelse, at klubben havde forberedt sig rigtig godt og havde taget en helt række forholdsregler for at sikre, at der blev holdt den fornødne afstand, og at forsamlingsforbuddet blev overholdt, står der i rapporten. Politiet har også ros til fansene for i stor udstrækning at udvise en god disciplin og efterkomme de anvisninger, der blev givet før, under og efter kampen. Ved scoringen til 1-0 var der flere, der rejste sig op fra stolene, men de satte sig hurtigt ned igen«, lyder det fra Østjyllands Politi.

Samtidig påpeger politiet, at fans stimlede sammen, da hjemmeholdets spillere efter slutfløjtet gik en sejrsrunde på stadion. Det kalder politiet ’uhensigtsmæssigt’, og politiet vil nu indgå i en dialog med AGF.

Fodbold. Det bliver den tysk-senegalesiske fodboldtræner Daniel Thioune, der skal forsøge at få Hamburger SV tilbage i Bundesligaen. HSV meddeler via Twitter, at man har indgået en toårig kontrakt med den 45-årige træner. Han skifter fra ligakonkurrenten VfL Osnabrück, som han har stået i spidsen for siden efteråret 2017. Han har ikke anden trænererfaring fra højeste niveau, og som aktiv gjorde han sig også kun i mindre tyske klubber uden for Bundesligaen.

Cykling. Til et i forvejen voldsomt presset program, når cykelsæsonen for alvor genoptages i august, føjes nu yderligere en prominent begivenhed, som måske kan få vanskeligt ved at opnå maksimal opmærksomhed. Det europæiske cykelforbund er nemlig nået til enighed med det franske forbund og bystyret i Plouay om, at de kontinentale mesterskaber afvikles på landevejene i Bretagne fra mandag 24. til fredag 28. august. Det er meningen, at elitens enkeltstart og linjeløb skal køres henholdsvis 24. og 26. august. Det skal så blive spændende at se, hvor stor interessen er for at deltage. 23. august dystes nemlig ud over Europa om de nationale titler i linjeløb – herhjemme foregår det med Middelfart som centrum – 25. august gælder det World Tour-løbet Bretagne Classic i samme område som EM, og 29. august indledes Tour de France i Nice.

Fodbold. Brentford, der ligger i toppen af den næstbedste engelske rækker, siger efter sæsonen farvel til tre danske spillere. Den tidligere HB Køge-angriber Justin Shaibu får ikke forlænget sin kontrakt med klubben, hvis førstehold han har fået ti kampe for. For lejespillerne Japhet Sery Larsen og Christian Tue gælder det, at de vender tilbage til FC Midtjylland efter en enkelt sæson i London-klubben. FCM-duoen fik ikke førsteholdsdebut

Fodbold. FC Barcelona spillede den bedste kamp meget længe, da det sent søndag aften blev til en sikker sejr på 4-1 over Villarreal. Tre af Barcelona-scoringerne faldt før pausen, hvor ellers udskældte Antoine Griezmann gjorde sig særligt positivt bemærket med et flot lob. Danske Martin Braithwaite fik 20 minutter på banen og var tæt på at score to gange. Barcelona ligger fortsat fire point efter Real Madrid med fire runder tilbage af La Liga-sæsonen.

Fodbold. Der har på det seneste - som det er så flere gange før - været skriverier i den spanske presse om, at Lionel Messi skulle være utilfreds i FC Barcelona og ønske at forlade klubben i 2021. Men den historie afviser klubbens præsident, Josep Maria Bartomeu.

»Messi har sagt, at han vil afslutte sit arbejds- og fodboldliv hos Barcelona«, sagde Bartomeu til det spanske medie Movistar efter klubbens sejr over Villarreal søndag.

Fodbold. Efter at have vundet med hele 4-0 over Liverpool i torsdags, kom Manchester City ned på jorden igen, da det blev til et overraskende 1-0-nederlag ude mod Southampton. Hverken Pierre-Emile Højbjerg eller Jannik Vestergaard var med for hjemmeholdet. I Serie A rykkede Napoli op på siden af Roma på ligaens femteplads efter en sejr over romerne på 2-1.

Håndbold. Mathias Madsen stopper som cheftræner hos Herning-Ikast Håndbold. Det sker grundet uenighed om klubbens fremadrettet strategi. Ledelsen i HIH ønsker at skære i det sportslige setup for ikke længere at køre med røde tal. Kasper Christensen skal være ny cheftræner i Herning-Ikast.

Motorsport. Inden sæsonens første Formel 1-løb valgte 14 ud af de 20 kørere anført af Lewis Hamilton at knæle som støtte til Black Lives Matter-bevægelsen. En af de kører, der knælede, var danske Kevin Magnussen. Dermed blev Formel 1 den første internationale sportsorganisation, hvis atleter knælede. Max Verstappen, Charles Leclerc, Carlos Sainz, Daniil Kvyat, Kimi Raikkonen og Antonio Giovanazzi valgte at blive stående.

»Jeg er meget dedikeret i kampen for mere lighed og mod racisme, men jeg tror på, at alle har ret til at udtrykke sig på den måde, den enkelte finder bedst«, skrev Max Verstappen på sin Twitter-profil kort inden løbet. Lewis Hamilton kritiserede i løbet af sommeren nogle af sine kollegaer for ikke at støtte Black Lives Matter-bevælgelsen offentligt. Det dog uden at nævne nogen navne. Alle kørerne var iklædt en sort trøje med teksten “End Racism” inden løbet.

»Jeg var meget glad for, at nogle af dem valgte at knæle sammen med mig. Jeg synes, det var et markant signal at sende, men det kommer ikke til at ændre verden«, sagde Hamilton. Han og de stående kører gjorde et nummer ud af at forklare, at det efter deres mening ikke skulle blive en stor historie, hvem der knælede, og hvem der ikke gjorde.

Motorsport. Netop Lewis Hamilton var også i centrum under den mest dramatiske hændelse i det østrigske grand prix. I en duel om andenpladsen med Red Bulls Alexander Albon endte Hamilton med at ramme Albon og sende den talentfulde kører af banen. Præcis som det skete i Brasilien i slutningen af 2019-sæsonen. En gentagelse, der bestemt ikke skabte glæde i Red Bull-lejren.

»Det var en fejlvurdering af Lewis, og i sidste ende vil det være godt, hvis han undskylder for det«, sagde chefen for Red Bull-holdet, Christian Horner.

Hamilton endte med at få en straf på fem sekunder og sluttede som nummer fire, mens Albon ikke fik nogen point.

Amerikansk fodbold. Det virker nu blot til at være et spørgsmål om tid, før Washington Redskins kommer til at ændre den sidste del af klubbens navn. I mange årtier har Redskins, eller rødhuder på dansk, været anset for at være en nedsættende betegnelse for Amerikas oprindelige befolkning. I samme periode har klubejer, Dan Snyder, igen og igen nægtet at ændre navnet. Men nu blæser der andre vinde.

»Det ville være fantastisk, hvis vi kunne få det ændret inden den kommende sæson«, sagde Washingtons cheftræner, Ron Rivera, lørdag til Washington Post.

Annonce

Fodbold. En strid i forbindelse med en tur til København har ført til at to tyske Næstved-spillere har anmeldt landsmanden og holdkammeraten Alexander Schmitt for vold. Det skriver Sjællandske.

Hendrik Starostzik, Dennis Blaser, Marcus Mlynikowski og Alexander Schmitt, var taget i byen i København og endte i slagsmål, da de om natten vendte tilbage til deres lejelejlighed. Det medførte skader for 7.500. Det mener Hendrik Starostzik, at Alexander Schmitt skal betale.

»Hvis bare Alexander Schmitt havde sagt undskyld for episoden, kunne vi måske have løst det her som voksne mennesker, men det har han ikke ønsket, og derfor er det endt, som det er endt«, siger Hendrik Starostzik til mediet.

Cykling. U23-europamesteren i enkeltstart, Johan Price-Pejtersen, skifter 1. august Team coloQuick ud med norske Uno X. Hans nye kontrakt løber til udgangen af 2022. Uno-X har i forvejen danskerne Jacob Hindsgaul, Morten Hulgaard, Niklas Larsen, Frederik Rodenberg og Julius Johansen på holdet.

Cykling. Cecilie Uttrup har skrevet under på en kontraktforlængelse med FDJ Nouvelle-Aquitaine Futuroscope, der løber til 2022. På mændenes World Tour har Mikkel Honoré forlænget sin aftale med Quick Step, så han nu er en del af det belgiske storhold til og med 2021-sæsonen.

Fodbold. Serbiske Nemanja Matic og Manchester United har forlænget deres aftale, så den serbiske midtbanespiller nu bliver i klubben frem til 2023.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden