Urbanplanen. Du finder næppe et hårdere og barskere miljø at vokse op i på Amager i 80’erne og 90’erne. Rækkehuse og boligblokke støbt i beton liggende skulder ved skulder, opkaldt efter den tidligere socialdemokratiske borgmester og initiativtageren bag arbejderkvarterets første spadestik, Urban Hansen.
Antallet af fædre i lejemålene var ganske få, og boligerne blev besat af mere eller mindre kvæstede familier med hårde skæbner. Det samme var tilfældet for Sebastian Svärd, da han flyttede til området i slutningen af 1980’erne.
»Jeg voksede op i ét af de hårdeste kvarterer i hele hovedstadsområdet. Arbejdsløsheden var høj, og der var intet at give sig til. Jeg omgik de forkerte personer og blev hurtigt en rod. Min mor truede flere gange med at sende mig på børnehjem, så jeg ikke endte i noget rigtig skidt«.
»Hun stod alene med alt ansvaret og forsøgte ihærdigt at rette mig ind. Jeg fandt hurtigt en måde at få min vilje på og blev ret manipulerende over for hende«, husker Sebastian Svärd tilbage.
