Klubfodbolden har tabt en god del af sin tiltrækningskraft på danske børn.
Mens der i 2013 var 142.478 registrerede medlemmer under 12 år i Dansk Boldspil-Unions (DBU) foreninger, er tallet i den seneste opgørelse fra 2019 faldet til 130.113. Det svarer til et fald på knap 9 procent over 6 år.
Ifølge flere iagttagere bunder det blandt andet i, at tilgangen til børnefodbolden mange steder er så elitær og resultatorienteret, at det skygger for legen og skræmmer de yngste danskere væk. Det mener Keld Bordinggaard, som i midten af 00’erne var en af forfatterne til DBU’s principper for sund fodbold for børn.
»Det er problematisk med det her fokus på resultater, fordi DBU er sat i verden for at beskytte og udvikle fodbolden, især børnefodbolden. Men med åbne øjne har man indført strukturer, der medfører, at børn vender ryggen til sporten. Jeg synes i stigende grad, at legen er fjernet fra børnefodbold«, siger den mangeårige træner, som i dag er ansvarlig for udviklingen af spillestil og træning på Vejle Boldklubs akademi.
»Børnene trives ikke i det, og derfor holder alt for mange op med at spille fodbold igen. Det underbygger tallene jo meget tydeligt«, siger Keld Bordinggard.
Sammen med den nuværende landstræner, Kasper Hjulmand, var han med til at formulere DBU’s ’Holdninger og handlinger’. De tjener som forbundets egne retningslinjer for, hvordan trænere og klubber bør tilrettelægge fodbold for børn under 12 år. Heri står blandt andet, at »oplevelsen er inde, resultater og stillinger er ude«.
Alligevel stod DBU Jylland og DBU Fyn i flere år bag turneringen Golden League, hvor hold med spillere ned til 9 år spillede om op- og nedrykning i rækker navngivet platin, guld, sølv og bronze. Og ved lanceringen understregede arrangørerne, at det var » forbeholdt de allerdygtigste spillere i årgangene U10, U11, og U12«.
Konceptet er siden blevet justeret og omdøbt, før det nu er under udfasning, men mange danske klubber og trænere er stadig konkurrencefikserede. Et af problemerne ved at fokusere på resultater så tidligt er, at det får mange trænere til at vælge de spillere, der kan præstere nu.
Ofte vil det være børn født tidligt på året, fordi de typisk er mere udviklede end deres kammerater fra december. Dermed risikerer man at fravælge børn, der kan gemme på et stort talent, ligesom man kan skræmme dem helt væk ved at give dem et tidligt nederlag.
»Risikoen er, at man slukker en drøm meget tidligt. Der er ingen af os, der kan se på en niårig, om han er et stort talent«, siger Keld Bordinggard.
Legen er vigtig for børn
Også Louise Kamuk Storm, ph.d. ved Institut for Idræt og Biomekanik under Syddansk Universitet, pointerer, at det i de tidlige år er vigtigt at have fokus på legen – ellers falder børnene fra.
Hun understreger, at »børn skal opleve, at de kan noget, og at de hører til«:
»Det eneste formål med børneidrætten er jo ikke bare at blive god. Det handler om at skabe et fundament for livslang udvikling og deltagelse i idrætten. Det er problematisk, hvis trænere og ledere fokuserer på resultater. Hvis kampen i weekenden bliver enormt vigtig, bygger man måske træningen op efter det. Og så glemmer man legen og engagementet«, siger Louise Kamuk Storm, der blandt andet har forsket i vejen til elite i sport.
Både elite- og breddedelen af DBU anerkender, at børnefodbolden er blevet for resultatorienteret. Derfor har forbundet også nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andre Louise Kamuk Storm, der er i gang med at udarbejde en ny samlet strategi for børnefodbolden. Initiativtageren er Flemming Berg, talentudviklingschef i DBU, og målet er at lave »verdens bedste børnefodbold«.
»Jeg er helt overbevist om, at vi blandt andet bløder medlemmer i børnefodbolden, fordi vi ikke har evnet at stimulere børnene nok og lave gode nok udviklingsmiljøer for dem«, siger han og tilføjer:
»Jeg tror, at det er blevet for resultatorienteret i børnefodbolden ude i rigtig mange danske klubber, hvor trænerne mest går op i at vinde i stedet for at udvikle børnene i trygge miljøer. Derfor laver vi nu en ny strategi, hvor udvikling i trygge rammer er i centrum frem for resultater og præstationer. Vi skal insistere på, at det skal være sådan, og vi skal følge op på det for at sikre, at det bliver ordentligt implementeret. Det skylder vi børnene«.
Han mener ligeledes, at Golden League-tiltaget var »problematisk«.
»I den alder bør kampe ikke betyde, om man rykker op eller ned og kommer op at spille mod de bedste eller ej, for det animerer til, at trænerne stiller det stærkeste hold. Så glemmer man, hvad der egentlig er bedst for børnenes udvikling. Og man risikerer at skræmme mange væk«, siger Flemming Berg.
I børnefodbold skal der være plads til alle, understreger han.
»Nogle er glade for at spille fodbold en gang om ugen og hygge sig med sine kammerater om det, mens andre har lyst til at spille tre-fire gange om ugen, for sådan er børn så forskellige. Vi skal rumme begge dele. Derfor skal vi også være mere fleksible, end vi er de fleste steder i dag. Og muligheden for at spille meget fodbold skal først og fremmest været drevet af lyst«.
Børnefodbolden skal styrkes
I DBU Jylland påpeger direktør Ove Lyhne, at turneringsformatet Golden League oprindelig blev opfundet i privat regi af visse klubber, og at organisationen gik ind i det for at forbedre rammerne for børnefodbolden.
»Golden League kørte ikke på en måde, som vi kunne stå inde for, men vi gik ind i det for at påvirke klubberne bag den private liga i den rigtige retning. Den havde for stort fokus på resultater. Nu har vi så arbejdet for at udvikle området med den konsekvens, at det er udfaset«, siger Ove Lyhne, der også er ansvarlig for DBU’s nationale sportslige vision på breddesiden.
Han erkender, at »vi nok har været for langsomme til at sætte ind mod en lidt for elitær voksen tankegang i børneklubberne«:
»Fodbold for alle har så mange værdier med fællesskab og dannelse i et demokratisk samfund, ligesom børn bliver opdraget til at dyrke motion og indgå i foreningsliv. Derfor er det vigtigt at tilbyde børnene et godt miljø, så vi kan give dem meget af det, vi lægger vægt på i dansk kultur. Og derfor er vi nu i gang med flere processer, der skal styrke børnefodbolden«.
For eksempel opererer DBU med en idé om, at klubber i fremtiden skal kunne blive en såkaldt DBU børneklub, hvis de lever op til forskellige krav og viser, at man vil børnene.
»Vi har også vores populære børnetræneruddannelser for børnetrænere, som klubberne kan få tilskud til. Og vi laver ugentlige træningsprogrammer til alle børneårgange, som trænerne kan bruge eller lade sig inspirere af«, siger Ove Lyhne.
Ifølge ham bør målet ikke udelukkende være at få flere børn til at spille fodbold.
»Men hvis det lykkes os at skabe en bedre og mere sund kultur, kan det meget vel blive en konsekvens af det. Det vigtigste er, at vi laver god kvalitet i klubberne. Så kommer medlemmerne også«, siger Ove Lyhne.
fortsæt med at læse
