En modernisering af Parken, så der kan sidde 50.000 mennesker på tilskuerpladserne, og Danmark bliver i stand til at byde på klubfinaler samt EM- og VM-værtskaber for kvinder i 2025 og 2027. En flytning af DBU-hovedkontoret efter 16 år i Brøndby til Parken. Et kommende stadion i Aarhus med plads til 25.000 tilskuere som jysk fodboldhovedstad og et fodboldcenter i Odense nær Syddansk Universitet (SDU).
Dansk Boldspil-Union (DBU) med formand Jesper Møller i spidsen offentliggjorde onsdag store visioner for, hvordan unionen håber på, at Fodbolddanmark ser ud om 5 år.


























