At være migrantarbejder i Qatar er som at være fange i et åbent fængsel. Det ligner, at du er fri, men på en måde er du låst inde. Jeg tæller dagene, til jeg kan få mig selv tilbage«.
Sådan siger en 24-årig blikkenslager fra Kenya, der er en del af forberedelserne forud for det kommende VM i Qatar.
En anden migrantarbejder fortæller, at han »sulter, fordi han ikke engang har råd til at købe mad«, efter at have ventet på ubetalt løn i syv måneder og derfor har været nødt til at låne penge af en bekendt i Qatar. »Nogle gange tænker jeg, at selvmord er min eneste mulighed«, udtaler den 34-årige ingeniør.
Forholdene for landets omkring to millioner migrantarbejderne er før blevet betegnet som moderne slaveri, og styret i Qatar har flere gange lovet at stramme op. De to udsagn er dog blot få af utallige eksempler på, at de qatarske myndigheders forsøg på forbedring »i store træk« har slået fejl.
Det fremgår af ny rapport fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch (HRW), der konkluderer, at der 10 år efter tildelingen af værtskabet for VM stadig er massive problemer med underbetaling og umenneskelig behandling af arbejdere. Rapporten rummer eksempler på, at arbejdsgivere har inddraget migrantarbejdernes kreditkort og forbudt dem at forlade deres hjem. Andre er blevet tvunget til at arbejde længere, end deres kontrakt foreskriver.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
