Direkte sport i tv
TV 2 Sport X
19.30 Basketball: Brooklyn-Toronto
22.00 Basketball: Utah-Denver
TV3 Sport
14.30 Golf: European Tour
18.00 Fodbold: Glasgow C-Wolfsburg (k)
23.00 Motorsport: Nascar
TV3 Max
18.00 Fodbold: At. Madrid-Barcelona (k)
6’eren
21.00 Fodbold: Sevilla-Inter
Eurosport 1
13.00 Cykling: Franske mesterskaber
21.00 Golf: The Northern Trust
Fodbold. Med to langskud til 1-0 og 4-0 samt to hovedstød til 5-0 og 7-1 bidrog anfører Pernille Harder til Wolfsburgs 9-1-sejr i Champions League-kvartfinalen over Glasgow City i San Sebastian. Skotterne, der sendte Brøndby ud af turneringen, bidrog til nederlaget med to selvmål. Wolfsburg skal i semifinalen på tirsdag møde sidste sæsons tabende finalist, FC Barcelona, der besejrede Atletico Madrid 1-0.
Fodbold. Den engelske landsholdsspiller og Manchester Uniteds anfører, Harry Maguire, er angiveligt blevet tilbageholdt på den græske ø Mykonos i kølvandet et slagsmål. Maguire, har ifølge den statslige græske tv-station ERT angrebet betjente, der brød ind i et slagsmål mellem to grupper af turister. To andre briter skal også være blevet tilbageholdt. »Fodboldspilleren var verbalt upassende over for en betjent og slog ham«, siger en unavngiven betjent ifølge græsk stats-tv. Manchester United har ifølge flere britiske medier udsendt en udtalelse om episoden: »Klubben er bekendt med en hændelse, der involverer Harry Maguire i Mykonos i aftes. Vi har kontakt til Harry, og han samarbejder fuldt ud med de græske myndigheder«. (Ritzau)
Golf. Emily Kristine Pedersen leverede endnu en fornem runde og er på en delt 4.-plads halvvejs gennem majorturneringen British Open på Royal Troon i Skotland. Kraftigt blæsevejr og masser af regn har betydet ekstremt svære betingelser, så svenskeren Dani Holmqvist er med runder i 71 og 70 slag den eneste i feltet under par. Med sine runder i 71 og 72 slag er Emily Pedersen 2 slag efter den førende. »Jeg fokuserede på at holde mig tør og være koncentreret om det næste slag, men det var svært«, sagde Emily Pedersen på pressemødet efter runder. Amerikaneren Amy Olson førte efter første runde i 67 slag, men efter 81 slag i anden er hun nu en delt nr. 39. Nicole Broch Larsen og Nanne Koerstz Madsen missede cuttet til finalerunderne med henholdsvis 2 og 5 slag.
Skisport. Den tidligere norske langrendsprofil Petter Northug erkender et misbrugsproblem. Det sker på et pressemøde fredag, i kølvandet på at nordmanden sidste torsdag blev stoppet af politiet og sigtet for blandt andet at være påvirket under kørsel. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB. »Jeg har et alvorligt problem med misbrug af alkohol, narkotika og piller i forbindelse med hårde fester. Det har der været meget af på det sidste. Jeg har ikke taget det alvorligt og skjult det for folk omkring mig«, siger han ifølge Ritzau.
Fodbold. Transfernyt:
- Brentford har udlejet den 21-årige danske forsvarsspiller Luka Racic til Northampton i den tredjebedste engelske række.
- David Boysen vender efter et ophold i Israel hjem til Danmark, hvor han skal spille for FC Helsingør i 1. division.
- Joel Felix skifter fra Næstved til Silkeborg.
- Vejle udlejer Adam Jakobsen til Kolding IF.
- Mario Mladenovski skifter fra Vardar i Nordmakedonien til Fremad Amager
- Klubløse Casper Sloth har skrevet en etårig kontrakt med Notts County i den femtebedste engelske række.
Tennis. Clara Tauson og Holger Rune er begge videre til kvartfinalerne i ITF-turneringer i henholdsvis Portugal og Østrig. 3.-seede Tauson vandt 6-0, 3-6, 6-4 over kineseren Qinwen Zheng og møder i semifinalen den topseedede spanier, Cristina Bucsa. Holger Rune vandt 7-6, 6-1 over franskmanden Mathias Bourgue og møder Dimitar Kuzmanov fra Bulgarien.
Stærkt Clara Tauson-comeback: Jeg har savnet det vildt, for jeg har ikke vidst, hvad jeg har trænet frem tilCykling. Casper Pedersen er som den fjerde dansker udtaget til årets Tour de France, efter Sun-Web har udskiftet tyskeren Jasha Sütterlin i den oprindelige trup, der også omfater Søren Kragh Andersen. Tour-feltet tæller desuden Michael Valgren (NTT) og Christopher Juul-Jensen (Mitchelton-Scott).
Cykling. Hele holdet vil blive smidt ud af Tour de France, hvis to ryttere eller ansatte bliver testet positiv for coronavirus. Det skriver cykelmagasinet VeloNews, der har set et 18 sider langt dokument om protokollerne vedrørende coronavirus.
Fodbold. Henrik Larsson bliver en del af Ronald Koemans trænerteam i FC Barcelona, oplyser den catalanske klub på sin hjemmeside. Den svenske legende spillede i Barcelona 2004-2006 og har efter sin aktive karriere været cheftræner i blandt andet Helsingborg. Alfred Schreuder, der seneste har været i Hoffenheim, og har sit speciale i træning af dødboldsituationer, slutter sig ligeledes til Koeman.
Håndbold. Når de danske mestre fra Team Esbjerg lørdag indleder sæsonen mod Odense skal landsholdsspilleren Mette Tranborg for første gang i 545 dage atter i aktion. Hun pådrog sig i februar 2019 en korsbånddskade og er først nu klar til kamp. »Det er så dejligt. Det er det her, jeg har savnet allermest: Hverdagen med at komme til træning og være med i stedet for at sidde på sidelinjen og kigge«, siger Mette Tranborg til TV 2. Højrebacken er op til denne sæson skiftet fra netop Odense til Esbjerg.
Håndbold: Corona sætter adskillige spørgsmålstegn før sæsonens første kast i harpiksrigetMotorsport. Williams, der er et af historiens mest succesrige formel 1, er blevet solgt til det amerikanske investeringsfirma Dorilton Capital, skriver Sky Sports. De nye ejere siger ifølge mediet, at Williams bevarer sit navn og hovedkvarteret i England. Williams blev grundlagt af sir Frank Williams og har kørt med i formel 1 siden 1977. Syv verdensmesterskaber for kørere og 9 for konstruktører er det blevet til igennem årene.
Cykling. Andreas Kron skifter efter denne sæson fra Riwal Readynez World Tour-holdet Lotto Soudal. Den 22-årige dansker har fået en toårig kontrakt med det belgiske mandskab.
Håndbold. Tilbage i marts stoppede stortalentet Mathilde Hylleberg sin karriere på topplan, men nu er den tidligere landsholdsspiller tilbage på banen. Comebacket foregår hos 3. divisionsklubben Struer, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.
Fra lovende landsholdsspiller til kontorelev med 8 til 16-job: »Mange skrev, at jeg stoppede, fordi jeg ikke kunne klare mosten. Det pissede mig mildest talt af«Fodbold. Spezia er for første gang i historien rykket op i Serie A, der er italiensk fodbolds bedste række. Spezia tabte den anden playoff-kamp om oprykning til Frosinone efter at have vundet det første opgør med samme cifre. Så tilsiger reglerne, at klubben, der sluttede højest placeret i turneringen, rykker op. Og da Spezia blev nr. 3 i Serie B og Frosinone nr. 8, var sagen klar.
Ishockey. Washinton Capitals med danske Lars Eller blev sendt ud af slutspillet i den nordamerikanske NHL-liga, da New York Islanders vandt 4-0 i klubbernes femte opgør. Med sejren vandt Islanders serien, hvor der spilles bedst af 7 kampe, med 4-1.
Basketball. Los Angeles Lakers og Milwaukee Bucks kom tilbage på sejrskurs i slutspillet i den nordamerikanske NBA-liga. Lakers vandt overbevisende 111-88 over Portland Trail Blazers og udlignede dermed til 1-1 i serien, der spilles bedst af 7 opgør. Det samme gjorde Bucks, som slog Orlando Magic 111-96.
fortsæt med at læse


























