Der var ingen opmuntrende klap. Der var ingen buhråb fra dem, som reagerer sådan på et nederlag. Der var bare stille i nogle få sekunder, mens belgiske og danske landsholdsspillere forlod Parkens græs efter en sejr til førstnævnte.
Det første nederlag til et dansk landshold i 35 kampe, siden Montenegro vandt med 1-0 i København 11. oktober 2016.
Selv om coronaen nu har ændret vores liv på sjette måned, og der ikke var tale om den første fodboldkamp uden tilskuere, ramte det bare på en anden måde at være et af de få mennesker med adgang til Parken.
Der var ikke tale om en kamp for et klubhold, som kun en lille del af befolkningen holder med. Det var vores alle sammens landshold, som ikke kunne blive bakket op af folket i nationalarenaen mod klodens bedste modstander ifølge verdensranglisten.
Under normale omstændigheder ville 35.000 struber have taget over efter de første toner af ’Der er et yndigt land’ og sunget resten a cappella. I stedet måtte vi nøjes med en skrattende udgave over højtalerne fra den seneste landskamp på hjemmebane. Playoff-kampen mod Irland i EM-kvalifikationen i november 2019.
Skov i problemer
Landsholdet havde ikke spillet siden returopgøret i Dublin for 10 måneder siden. Dengang stod Åge Hareide på sidelinjen iført sort regnjakke og i sin klassiske, afslappet positur med den ene hånd i lommen, mens han analyserede spillet.
Mod Belgien stod hans afløser, Kasper Hjulmand, i en mørkeblå trøje, hvide sneakers og ofte med højre hånd under hagen.
Landstræneren kunne ligesom os andre bevidne, at de 22 spillere inden første fløjt satte det ene knæ i græsset som en støtte til Black Lives Matter.
Simon Kjær og Kasper Schmeichel sagde som repræsentanter for spillerne på fredagens pressemøde, at de endnu ikke havde besluttet, hvad de ville gøre. Siden bekræftede det belgiske landshold, at man havde tænkt sig at knæle, og danskerne valgte at bakke op. Ligesom de har tænkt sig at gøre på tirsdag inden England-kampen.
Der var gode grunde til, at Kasper Hjulmand i flere perioder af de 90 minutter lignede en mand, som stod og grublede. Han satte sig personlige præg på ’Hareides gamle landshold’ ved at starte med Daniel Wass på højre back og Robert Skov på venstre back.
Danskerne indledte egentlig flot i de allerførste minutter med at taget initiativet og efterfølge Hjulmands ambition om både at spille offensivt og jagte sejren mod en rigtig stærk modstander.
Daniel Wass kom flot af sted på sin højre kant efter syv minutters spil og endte i en god indlægssituation, men hans aflevering nåede ikke frem til en holdkammerat.
To minutter senere lå bolden i det danske mål, efter belgiernes første chancer. Yannick Carrasco sendte et frispark ude fra venstre side direkte mod mål i stedet for ind i feltet som et indlæg. Kasper Schmeichel måtte strække sig ud i fuld figur for at puffe bolden op på overliggeren og ud til hjørnespark.
Her løb Jason Denayer let fri af Pierre-Emile Højbjerg og prikkede Dries Mertens aflevering i mål fra kanten af det lille felt.
Kasper Schmeichel sparkede til den ene stolpe. Kasper Hjulmand rejste sig fra sit sæde, gik ud i det tekniske felt og råbte et opmuntrende »videre, drenge« ind mod banen.
Mange gode spillere
Belgien havde hverken Thibaut Courtois eller Kevin De Bruyne med til København, og Eden Hazard kom ikke på banen. Men gæsterne beviste alligevel, hvorfor de ligger nummer et på verdensranglisten. Deres bredde og talentmasse fra særligt midtbanen og frem er meget imponerende.
»Vi vinder, vi ved vi kan, vi er Danmark«, lød det i Big Fat Snake-slagsangen over højtalerne, som spillerne gik ind til pausen.
Ligesom i de første 45 minutter, blev de sidste 45 meget lige, hvor man godt kunne se, hvad Kasper Hjulmand vil med landsholdet, og hvad der stadigvæk skal arbejdes på.
Landsholdet udførte til tider et højt offensivt pres og forsøgte som udgangspunkt at spille langs jorden. Men Pierre-Emile Højbjerg kæmpede set fra pressepladserne med at holde den defensive balance på det danske hold som den mest defensive af de centrale midtbanespillere. Ligesom Robert Skov fremstod utilpas på sin nye position som venstre back og for sjældent kom i en position, hvor han kunne slå et indlæg med sit gode venstre ben.
Kasper Hjulmand sendte 11 spillere på banen fra start, der alle har en hverdag i en af Europas fem bedste fodboldligaer. Det vidner om, at vi har nogle gode spillere og et godt landshold. Det ændrer resultatet af en kamp ikke på. Også selv om Dries Mertens gjorde det til 2-0 med et kvarter igen og allerede der gjorde det klart, at Danmark ville lide det første nederlag i snart fire år. Og nogle med det resultat sikkert vil tænke, hvordan Åge Hareide havde grebet kampen an.
fortsæt med at læse
