Modstanden var mildt sagt overkommelig, så 4-0 uden danske mål i 2. halvleg mindede lidt om en skuffelse på en aften, hvor Andreas Skov Olsen overstrålede alle andre i sin første A-landskamp for Danmark, mens et par spillere kun akkurat leverede det nødvendige.
Kasper Schmeichel: 02
Aftenens danske anfører blev ikke udfordret af andre end sig selv. Den eneste færøske afslutning på mål endte lige i favnen på Kasper Schmeichel, der i 1. halvlegs udspil fra egen zone leverede vekslende kvalitet i kontakten med bolden og i 2. halvleg lavede en grusom fejl med en aflevering direkte ud i fødderne på en modstander. ’Tilstrækkelig’ er en passende karakteristik for en målmand, der aldrig blev presset.




























