Følg strømmen af sportsnyheder fra ind- og udland.

Dansk verdensmester tager en suveræn føring ved EM

I de første ti sejladser har Anne-Marie Rindom ikke været dårligere end nummer 9 ved EM for laser radial. Foto: Brian Lindberg Jensen/POLFOTO
I de første ti sejladser har Anne-Marie Rindom ikke været dårligere end nummer 9 ved EM for laser radial. Foto: Brian Lindberg Jensen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Sejlsport. På en travl dag med tre sejladser øgede Anne-Marie Rindom sit forspring ved EM for laser radial ud for Gdansk så betragteligt, at det skal så usædvanlig galt, hvis ikke det skal ende med endnu et europamesterskab til den regerende verdensmester, der sidste år blev kåret som verdens bedste kvindelige sejler. Blandt de 54 både i guldfeltet opnåede Anne-Marie Rindom placeringerne 3, 9 og 6, mens ingen af de næstbedste opnåede en eneste placering i top-10. Med 19 point og en 9.-plads, som den dårligste, der kan fratrækkes det samlede regnskab, er Anne-Marie Rindom 23 point foran den hollandske OL-mester Marit Bourmeester, der nu er på andenpladsen.

Endelig lærte hun, hvad det handler om: at opdage situationerne og ikke gå i panik

Golf. Efter sin 13.-plads i majorturneringen Women’s PGA Championship er Nanna Koerstz Madsen Danmarks højest rangerede golfspiller. Nanna Koerstz Madsen avancerede 5 pladser og er nu nummer 67 på kvindernes verdensrangliste, hvor Nicole Broch Larsen er nr. 90 og Emily Kristine Pedersen nr. 116. Hos mændene har Joachim B. Hansen overhalet Lucas Bjerregaard som næstbedste dansker efter søndagens 7.-plads i PGA Championship på Wentworth. Det gav et avancement på 52 pladser til en placering som nr. 215 på mændenes verdensrangliste, hvor Rasmus Højgaard er nr. 71 efter at have misset cuttet i sidste uge.

Fodbold. Fodboldens Disciplinærinstans har tildelt Lyngby-spilleren André Riel tre ekstra spilledages karantæne for homofobiske råb til en modstander i kamp mod Sønderjyske. I alt lyder straffen nu på fem spilledages karantæne. I kampen 4. oktober mellem Lyngby og Sønderjysk fik udeholdet i kampens sidste minutter frispark. Lyngbys André Riel anvendte umiddelbart efterfølgende, ifølge dommer Jakob Kehlet, upassende og fornærmende sprogbrug mod modstanderen ved at råbe: »Rejs dig op, din fucking homo«. André Riel blev tildelt en udvisning for udtalelserne, og råbte efterfølgende på vej ud af banen, ifølge dommer Jakob Kehlet: »Jeg er ligeglad – han ER en fucking homo«. Hændelsen blev indberettet til Fodboldens Disciplinærinstans, der har hørt sagens parter og truffet sin afgørelse.

Instansen har fastsat sanktionen på baggrund af spillerens overtrædelse af Fodboldlovens paragraf 12 og DBU’s adfærdskodeks, der har til formål at »fremme fairplay, inklusion og gensidig respekt mellem mennesker og at holde fodbolden fri for usportslig og uetisk adfærd«.

Kendelsen er endelig.

»Det er godt nok lang tid siden, jeg har hørt et så voldsomt sprog på banen«

Fodbold. Manchester United-legenden Paul Scholes er udpeget til midlertidig manager i League 2-klubben Salford City efter fyringen af Graham Alexander, skriver Sky Sports. Sammen med sine gamle United-holdkammerater Ryan Giggs, Nicky Butt, David Beckham samt Phil og Gary Neville 50 procent af Salford.

Motorsport. Ved 4. afdeling af Den Europæiske Le Mans-serie, ELMS, på italienske Monza kørte Michelle Gatting sig til en 3. plads i GTE-klassen. Den danske racerkører er ligeledes på 3.-pladsen i både kører- og holdmesterskabet i klassen.

Cykling. Når Mads Pedersen søndag kører Flandern Rundt som en af de helt store favoritter, bliver det uden de vanligt mange belgiske fans i vejsiden. I hvert fald hvis fansene lytter til den bøn, arrangøren bag den traditionsrige brostensklassiker har lagt ud på sin hjemmeside. »På grund af den nuværende helbredssituation i Belgien, beder vi jer som organisation om at følge løbet hjemmefra. Det er derfor besluttet ikke at offentliggøre nogen information om rute«, skriver arrangører og meddeler samtidig, at deltagerlisten kommer på et senere tidspunkt.

Dansk cykelsport oplever en supersøndag uden sidestykke med to sejre og Giro-succes

Håndbold. Kampen i kvindeligaen mellem Randers HK og Nykøbing Falster Håndbold onsdag er udsat, fordi en af spillerne fra den kronjyske klub er testet positiv med coronavirus.

Basketball. Med en sejr på 106-93 sikrede Los Angeles Lakers sig det første mesterskab i den nordamerikanske NBA-liga siden 2010 og samtidig tangerede holdet Boston Celtics rekord for flest titler med 17. Kampens helt store spiller var Lakers-superstjernen LeBron James, der med 28 point, 14 rebounds og 10 assist bidrog vægtigt til den samlede sejr på 4-2. Efter kampen blev James kåret som finaleseriens mest værdifulde spiller (MVP). LeBron James er ifølge nyhedsbureauet Reuters den første basketballspiller i historien til at blive kåret til den mest værdifulde spiller i NBA-finalen med tre forskellige hold. Han har tidligere fået tildelt hæderen, mens han spillede for Cleveland Cavaliers og Miami Heat.

Cykling. Amalie Dideriksen skifter fra næste sæson til Trek. Det oplyser holdet i en pressemeddelelse. Den tidligere verdensmester har skrevet under på en toårig kontrakt efter at have kørt for hollandske Boels-Dolmans i seks år.

Håndbold. EM-slutrunden i december, der spilles i Danmark og Norge, bliver den første udelukkende med kvindelige dommerpar. 10 par er udtaget til at dømme kampene mellem de bedste europæiske kvindelandshold, herunder Karina Christiansen/Line Hesseldal Hansen fra Danmark.

Tennis. Clara Tauson rykker på den opdaterede verdensrangliste 33 pladser frem til nr. 155, hvilket er hendes højeste placering nogensinde. Fremskridtet skyldes indsatsen i grand slam-turneringen French Open, hvor den 17-årige dansker vandt tre kampe i kvalifikationen og derefter besejrede verdens på det tidspunkt nr. 25 Jennifer Brady. Vinderen af French Open, polske Iga Swiatek, rykker fra 55. pladsen op som nr. 17 i verden. På herrernes rangliste rykker Holger Rune 25 pladser frem til en placering som nr. 551. Mikael Torpegaard er bedste dansker på 192.-pladsen.

Speedway. Niels-Kristian Iversen oplyser han på Twitter, at han er testet positiv for corona. »Bare så alle ved det, så er jeg testet positiv for covid-19. Symptomerne er små, og jeg har det ok på dette tidspunkt. Nu står den på isolation«, skriver Niels-Kristian Iversen.

Motorsport. Med sejre i to af tre løb på New Jersey Motorsports Park sikrede Christian Rasmussen sig mesterskabet i USF2000-serien, selv om der resterer endnu to afdelinger. Danskeren fører med 71 point foran de nærmeste konkurrenter og kan dermed ikke indhentes. 20-årige Christian Rasmussen har haft en fornem sæson i den amerikanske serie, og han startede med at vinde de seks første løb og har nu vundet de seneste tre ud af fire løb. Sæsonen slutter med to løb i St. Petersburg 23.-25. oktober. Som vinder af USF2000 tildeles Christian et scholarship på 328.000 dollars (ca. 2 mill. kr.), der skal bruge til at finansiere næste skridt på talenttrappen, løbsserien Indy Pro.

Amerikansk fodbold. Atlanta Falcons har fyret cheftræner Dan Quinn og manager Thomas Dimitroff efter nederlag i de fem første kampe i den nordamerikanske NFL-liga. Quinn førte i 2017 Falcons til Super Bowl, som holdet dog tabte til New England Patriots.

Henrik Braad Jacobsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her