Aalborg Håndbold har ikke tabt en håndboldkamp siden 22. februar. Og det var endda i Champions League. Inden for landets grænser skal vi tilbage til en pokalkamp i december sidste år, og i Herreligaen har mestrene ikke tabt i snart et år.
Sølvvinderne fra GOG’s ubesejrede stime løber helt tilbage til begyndelsen af december. Hvis vi lige fraregner Super Cup-træningskampen og en europæisk returkamp i Schweiz, hvor fynboerne havde 9 mål med i bagagen hjemmefra.




























