Fodbold. På en målrig Champions League-aften med 27 scoringer alene i de seks sene kampe var der udelukkende favoritsejr til Bayern München, Real Madrid, FC Porto, Manchester City, Liverpool og Ajax. Mest imponerende var Liverpools udesejr i Italien, hvor Atalanta fuldstændig blev udspillet med 5-0. Portugiseren Diogo Jota scorede hattrick med målene til 1-0, 2-0 og 5-0 og Liverpool har nu maksimumpoint efter tre kampe. Det samme har Bayern München efter 6-2 ude over Red Bull Salzburg i en kamp, hvor Rasmus Nissen Kristensen med et selvmål fik bragt Bayern på 2-1, da den tidligere FC Midtjylland-spiller blev ramt af et hårdt indlæg fra Thomas Müller. Også Manchester City har 9 point efter 3-0 hjemme over Olympiacos. Real Madrid vandt for første gang i årets turnering, da Inter blev besejret 3-2 i en afvekslende kamp, hvor Real førte 2-0, Inter fik udlignet og pressede på for sejren, inden indskiftede Rodrygo 10 minutter før tid blev matchvinder efter et perfekt kontraangreb. Christian Eriksen blev siddende på Inters reservebænk i hele kampen.
»Dreyer kunne jo nærmest have været topscorer i Champions League«: Efter mareridtsstart brændte FC Midtjylland for meget til at tage point mod AjaxFodbold. Shakhtar Donetsk indledte Champions League-sæsonen med en sensationel 3-2-udesejr over Real Madrid, men den ukrainske mesterklub landede med et brag i Kijev, hvor Borussia Mönchengladbach med hjælp af et besynderligt mål vandt en knusende 6-0-sejr. Franskmanden Alassane Pléa scorede sæsonens andet hattrick i turneringen med målene til 1-0, 3-0 og 6-0, og så lavede Valeriy Bondar et særpræget selvmål, hvor han først mistede bolden uden for straffesparksfeltet og efterfølgende fik sat foden på bolden, så den gik i mål til 2-0. Atletico Madrid var massivt dominerende ude mod Lokomotiv Moskva og kom foran på José Giménez’ hovedstød efter 18 minutter, men Anton Miranchuk udlignede på et straffespark midt i 1. halvleg. Det blev ved 1-1, selv om Atletico pressede hårdt på.
Alle resultater og stillingerne i Champions League
Håndbold. Med den tiende sejr i træk avancerede Odense til andenpladsen i kvindernes liga. Odense besejrede København med 29-24, og har ikke tabt siden sæsonens første kamp mod Esbjerg, der i aften vandt 34-15 over Vendsyssel.
Håndbold. Schweiz har meldt afbud til onsdagens EM-kvalifikationskamp mod Danmark, fordi fem af de mandlige spillere kommer fra en klub, hvor træneren er testet positiv for covid-19. Det Europæiske Håndbold Forbund (EHF) har derfor meddelt Dansk Håndbold Forbund det schweiziske afbud på baggrund af retningslinjerne i de schweiziske covid-19-regulativer.
Første chance for at revanchere EM-fiaskoen er coronaudskudt i 11. timeHåndbold. USA har fået en billet til VM for mænd, hvilket har vakt harme i Grønland, hvor beslutningen kaldes en skandale. På grund af coronakrisen blev mesterskaberne for Nordamerika og Caraibien aflyst, og Det Internationale Håndboldforbund (IHF) gav derfor den ledige plads til USA med en begrundelsen om, at landets deltagelse kan være med til at udbygge tv-markedet, og at USA er vigtig for sportens udvikling på verdensplan. »Beslutningen er en hån mod os. Jeg er meget utilfreds med beslutningen, for det handler kun om penge og ikke om de sportslige resultater. Derfor er vi klar til at protestere mod beslutningen«, siger formanden for Grønlands Håndboldforbund, Isak Jørgen Olsen, til Sermitsiaq.AG. Over for DR Sporten siger formanden, at spillerne er blevet røvrendt, og den udlægning er den tidligere GOG-spiller Minik Dahl Høegh enig i. »Der bliver signaleret, at man bare kan skide på en lille håndboldnation, uden at det får nogen konsekvenser«, siger den grønlandske anfører til DR Sporten. Grønland har deltaget ved VM i 2001, 2003 og 2007, men i 2018 blev Grønland på hjemmebane i Nuuk nummer fire ved de panamerikanske mesterskaber, hvorfra Argentina, Brasilien og Chile kvalificerede sig til VM-slutrunden i Danmark.
Cykling. Med sin fjerde etapesejr i årets Vuelta a España tilbageerobrede sidste års samlede vinder sloveneren Primoz Roglic (Jumbo-Visma) førertrøjen fra ecuadorianeren Richard Carapaz (Ineos Grenadiers). På 13. etapes 33,7 km lange enkeltstart overtrumfede Roglic i tiden 46.39 minutter den store overraskelse amerikaneren Will Barta (CCC) med et enkelt sekund, mens Carapaz på syvendepladsen var slået med 49 sekunder. Sydamerikaneren er nu 39 sekunder bagud sammenlagt, mens englænderen Hugh Carthy (EF) som nr. 3 er 47 sekunder efter.
Fodbold. Simon Rosted får en ekstra spilledags karantæne for at smadre en rude på stadion, efter Brøndbyspilleren blev udvist i hjemmekampen mod FC Midtjylland. Kampens dommer havde ikke indberettet episoden, men Fodboldens Disciplinærinstans har af egen drift kigget på sagen. Det ærgrer Brøndby-træner Niels Frederiksen, at holdet nu må undvære Rosted mod OB. »Vi kan konstatere, at dommerteamet til kampen valgte ikke at indberette det, så det er udelukkende Disciplinærudvalget selv, der på baggrund af de artikler, der blev bragt i dagene efter kampen, som har valgt at gøre en sag ud af det«, siger træneren og tilføjer: »Der er mange følelser i spil i fodbold, og det vil der forhåbentligt blive ved med at være fremadrettet, uanset hvor mange karantæner som denne der bliver uddelt«.
Tennis. Ved en challenger-turnering i tyske Eckental tabte Mikael Torpegard (verdens nr. 196) i 1. runde til russeren Roman Safiullin (nr. 179) med 4-6, 6-4, 6-2. Også Holger Rune (nr. 551) måtte nøjes med en enkelt kamp i challenger-turneringen i italienske Parma, hvor franskmanden Mathias Bourgue (nr.221) vandt 7-6, 6-1.
Cykling. Jonas Gregaard forbliver på Astana-holdet næste år. Hans agent, Moreno Nicoletti, oplyser til Ekstra Bladet, at danskeren har fået forlænget kontrakten til og med næste sæson.
Fodbold. Diego ArmandoMaradona er blevet indlagt med ’ukendte helbredsproblemer’ med relation til mentale udfordringer. Ifølge hans læge skyldes det ikke corona. Den argentinske fodboldlegende skal gennemgå flere undersøgelser og vil være indlagt på et hospital i La Plata i Argentina i mindst tre dage.
Nekrolog: Det virkede som om, han havde en usynlig snor i bolden, og til træning stod et helt hold bare og stirrede på hamFodbold. Det Walisiske Fodboldforbund bekræfter, at Ryan Giggs er blevet anholdt i sit hjem søndag aften. Ifølge nyhedsbureauet AP blev den tidligere Manchester United-spiller anholdt for et påstået overfald på sin kæreste, Kate Greville. Ryan Giggs er løsladt mod kaution og nægter sig skyldig. »Hr. Giggs benægter alle påstande om, at han skulle have begået et overfald. Han samarbejder med politiet, og han vil fortsætte med at hjælpe dem med deres igangværende efterforskning«, udtaler en repræsentant for Ryan Giggs ifølge Ritzau. I første omgang blev tirsdagens pressemøde med Giggs, der skulle udtage landsholdet, aflyst, men siden har fodboldforbundet meddelt, at det har aftalt med Giggs, at han ikke står i spidsen for landsholdet i de tre forestående kampe mod USA, Irland og Finland.
Fodbold. Coronapandemien gør ondt på pengepungen i Parken. Indtil videre har FC Københavns hjemmebane tabt 186 millioner kroner og forventer et underskud på mellem 280 og 310 millioner kroner i hele 2020. Foruden fodboldklubben ejer Parken Sport & Entertainment badelandet Lalandia, som har været hårdt ramt af coronarestriktioner.
Cykling. Alle ryttere i Vuelta a España er testet negativ for coronavirus og kan fortsætte ind i sidste uge. Tirsdag skal cykelrytterne køre en 33,7 kilometers enkeltstart. Team Ineos’ colombianer Richard Carapaz ligger i front, men er skarpt forfulgt af sloveneren Primoz Roglic, som ligger lige i slipstrømmen med ti sekunders afstand.
Fodbold. Kasper Dolbergs klub, Nice, må undvære anføreren Dante i længere tid. Brasilianeren har pådraget sig en korsbåndsskade.
Verdenskortet: Antallet af danskere i udlandet runder endnu en vild milepælFodbold. FC Barcelona satser på at finde en ny præsident inden nytår. Der er ikke fastlagt nogen dato for præsidentvalget i klubben, men den midlertidige præsident, Carles Tusquets, garanterer, at det bliver inden for de næste tre måneder.
Ridesport. Det blev irsk avlede Twilight Payment, redet af Jye McNeil og trænet af irske Joseph O’Brien, der vandt Australiens største hestevæddeløb, Melbourne Cup. Twilight Payment lå i spidsen næsten alle 3.200 meter på Flemington-banen og sejrede foran Tiger Moth, trænet af O’Briens far Aidan O’Brien, og britiske Prince of Arran. Melbourne Cup, der er afviklet siden 1861, er en af de største endags sportsbegivenheder i Australien, men denne gang måtte klassikeren på grund af coronakrisen gennemføres uden tilskuere.
Fodbold. Ifølge den franske avis Le Parisien overvejer Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) kun at afholde fodbold-EM i 2021 i ét land. Rusland er nævnt som en mulighed. Det franske medie skriver, at det skyldes pandemiens genopblussen. EM skulle have været afholdt i år i 12 forskellige lande, herunder Danmark.
fortsæt med at læse


























