Da jeg blev udnævnt som landstræner, tog jeg i efteråret 2019 til Holland og besøgte deres fodboldforbund. I forbindelse med en træning kom Liverpools Virgil van Dijk cyklende. På vejen mødte han en U17-landsholdsspiller, stoppede og småsnakkede med ham. Derefter kom der en administrationsmedarbejder ud fra hovedbygningen og hilste på. Han arbejdede med breddefodbolden og havde trænet van Dijk, da van Dijk var barn.
Der var en sammenhæng mellem tingene. Man gav noget videre og fik noget igen.


























