Det er ikke længe siden, blot et lille år, at jeg på denne plads skrev, at hvis vi vil have fuld retfærdighed – eller i hvert fald næsten fuld retfærdighed – i bedømmelserne af hændelserne på banen i de vigtige fodboldkampe, så er der ingen vej uden om VAR-systemet.
Denne landvinding, Video Assistant Referee, som nu bruges flittigt i mange europæiske ligaer, også den danske Superliga, har gjort det muligt at vurdere, om nu også dommeren fløjter korrekt.



























