Landsholdsåret 2020 blev i virkeligheden kun et efterår. Da Danmark gik på banen til årets første landskamp, skete det 5. september mod Belgien. Der var gået næsten 10 måneder, siden EM-pladsen blev sikret i Dublin mod Irland i den sidste landskamp i 2019.
Der blev ingen testkampe i løbet af foråret eller et EM på dansk grund for Åge Hareide. Til gengæld oplevede vi få med adgang til hjemmekampe at sidde i en næsten mennesketom Parken og høre en gammel, båndet optagelse af nationalmelodien i stedet for, at den blev sunget a cappella af 35.000 danskere.




























