Fodbold er en sjov størrelse, der har gennemgået flere forandringer, lige fra at overliggeren blev udgjort af en snor til nutidens VAR-teknologi.
Helt så voldsomt er det ikke, når det handler om strukturen i toppen af dansk fodbold, men ændringer har der været adskillige af. Den næste kommer om et halvt års tid, når den fodboldlagkage, vi kender i dag med Superligaen som flødeskummet på toppen, får indført et ekstra lag i bunden.




























