Selv en lillejuleaftensdag sker der noget i sportens verden.

Engelsk landsholdsspiller udelukket i ti uger for ulovlig betting

I september var Kieran Trippier (tv.) med til at spille 0-0 mod Danmark i Parken, men på grund af bettingsagen var han ikke med på Wembley, da Danmark vandt 1-0. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
I september var Kieran Trippier (tv.) med til at spille 0-0 mod Danmark i Parken, men på grund af bettingsagen var han ikke med på Wembley, da Danmark vandt 1-0. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Fodbold. Brud på betting-reglerne har udløst ti ugers udelukkelse og en bøde på 70.000 pund (ca. 570.000 kr.) til Atletico Madrids engelske landsholdsspiller Kieran Trippier. 30-årige Trippier nægtede sig skyldig i forseelsen, som skulle have fundet sted i juli 2019, og anmodede det Det Engelske Fodboldforbund (FA) om en personlig høring. »Et uafhængigt panel blev udpeget til høringen, hvor fire af de påståede regelbrud blev fundet bevist, og tre blev afvist«, skriver i FA om dommen.

Fodbold. Coronasmitten har medført en række udsættelser af kampe i de lavere engelske rækker. Rotherham-Middlesbrough og Millwalls to næste kampe i Championship er udsat, lige som Portsmouths to næste kampe i League Two.

Motorport. Det får ingen konsekvenser for Nikita Mazepins ansættelse på Haas’ formel 1-team, at russeren kortvarigt havde en video af en ukendt mandsperson, der befamler en kvinde i en bil, liggende på sin Instagramprofil. »Haas ønsker at genbekræfte, at Nikita Mazepin og Mick Schumacher vil udgøre holdets kører-team i 2021-sæsonen i Formel 1. Jævnfør holdets tidligere udmelding angående Nikita Mazepins handlinger, er denne sag nu blevet håndteret internt, og der vil ikke komme yderligere kommentarer«, skriver Haas på Twitter.

Fodbold. Brentford er for første gang i klubbens historie i en pokalsemifinale efter 1-0-sejren over Newcastle, der efter Southampton, West Bromwich og Fulham er det fjerde hold fra Premier League, Championshipsholdet sender ud af ligacuppen. »Spillerne fortjener en masse ros. Det var en utrolig præstation mod et Premier League-hold. Og vi vandt kampen meget fortjent«, siger Thomas Frank til klubbens hjemmeside. »Ofte handler det bare om at vinde den enkelte kamp. Men samtidig forsøger vi hver eneste gang at finde frem til toppræstationen. Den fandt vi her. Det gør det endnu mere tilfredsstillende«. Josh Dasilva blev midt i anden halvleg matchvinder for Brentford, der har Mads Bech Sørensen og Emiliano Marcondes med fra start og tilbagevendte Christian Nørgaard og Mathias Jensen som indskiftere.

Kvartfinaler i ligacuppen

  • Brentford - Newscastle 1-0
  • Arsenal - Manchester City 1-4
  • Onsdag 18.30: Stoke - Tottenham
  • Onsdag 21.00: Everton - Manchester United
Braithwaite og Messi scorer, og ny dansker til Serie A

Ishockey. Den 29-årige svenske forward Jesper Thörnberg vender efter nytår tilbage til Herlev, hvor han blev ligatopscorer i sæson 2018/2019 med 67 point i 46 kampe, inden han skiftede til østrigske Innsbruck. Herlev er i denne sæson ligaens mindst scorende som nummer 7 af de 9 hold.

Fodbold. 17-årige Florian Wirtz har efter 27 kampe for Bayer Leverkusen forlænget kontrakten frem til 2023. Wirtz kom til klubben i januar fra FC Köln.

Fodbold. Bayern München har derimod ikke kunnet blive enig med den 28-årige østriger David Alaba om en forlængelse af kontrakten, der udløber til sommer. »Klubbens holdning er klar: Vi har rullet den røde løber ud foran David Alaba og er gået til vores grænse. Men David og specielt hans agent, Pini Zahavi, er ikke trådt ind på den røde løber. Så nu har vi rullet løberen sammen igen«, siger bestyrelsesmedlem Oliver Kahn til Sport Bild.

Allan Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her