Bloomfield Stadium – selvbetegnet som fodboldtemplet i Tel Aviv – bliver i aften scene for den første reelle alvorsstund i Kasper Hjulmands karriere som dansk landstræner i fodbold.
Nok har han allerede prøvet at sætte en allerede stor gruppe spillere op til konfrontationer med verdensranglistens førende belgiere, englændere med en selvforståelse større end trofæsamlingen og nordiske broderfolks udvalgte. Og nok har Nations League bidraget med et turneringsformat at måle præstationer med – endda med positivt udbytte i form af en fastholdt position blandt Europas førende fodboldnationer.
Men det er altså først nu med udekampen i Israel, at der bliver skruet op for blusset på den kogeplade, en fodboldtræner stort set altid sidder på. Det er nu, Kasper Hjulmand selv skal sørge for at kvalificere Danmarks mandlige landshold til en slutrunde foruden den forestående, han har fået forærende af Åge Hareide.
Paradoksalt nok vil kogepladen i en vis forstand blive varmere og varmere i takt med, at ambitionerne om gode resultater bliver opfyldt, for så rykker konfrontationen med værtslandets krænkelser af menneskerettighederne under VM-slutrunden i Qatar kun nærmere.
