Ægte, forløsende glæde. Det var, hvad der gemte sig bag det sekunderlange kram, som Aalborg-træner Stefan Madsen gav til anfører René Antonsen, da det var sikkert og vist.
At Aalborg Håndbold er dansk mester for tredje år i træk. Efter en sand magtdemonstration i den afgørende DM-finale mod Bjerringbro-Silkeborg, som nordjyderne vandt med 32-26.
For en uge siden havde de reelt set guldmedaljerne i hænderne men et utroligt comeback sikrede BSH’erne en tredje finalekamp. Det havde ikke været til at bære for Aalborg Håndbold, hvis de efter en eventyrlig sæson skulle miste det hele på målstregen.
Mens Bjerringbro-Silkeborg har ventet på den afgørende finale i otte dage, har Aalborg været i Köln og hente Champions League-sølvmedaljer. Et synligt bevis på, at de er Europas næstbedste hold. Det gør bare ikke én til Danmarks bedste, før man har fejret den sidste modstand af de hjemlige halgulve. Aalborg Håndbold ville i øvrigt slet ikke få lov til at være med i Champions League-festen i den kommende sæson, hvis ikke de kunne vinde guldet herhjemme.
Derfor var onsdagens finale faktisk endnu vigtigere end den, som nordjyderne spillede mindre end tre døgn forinden ved Rhinen. Og selv om man skulle mene, at Champions Leagues nykårede sølvvindere burde kunne snuppe den danske titel uden videre besvær, så er niveauet på vores egne breddegrader slet ikke så ringe endda.
Der er set langt større sensationer, end at Nikolaj Øris og kammersjukkerne kan tage til Aalborg og vinde guld. Når det hele pludselig skal afgøres på en aften, hvor musikken spiller, og der er glohedt med 2.750 tilskuere i Gigantium, kan spillere lave fejl, som de ikke plejer, mens andre kan excellere og blive kampafgørende.
Højlydt brok til dommerne
Tre gange inden for det første kvarter formåede BSHs bagspillere at forære bolden væk. Snu, hurtige Aalborg-spillere fangede afleveringerne, når der kom for lang afstand fra Sebastian Skube til hans venner, og det gav ofte nemme mål. Undtagen da Magnus Saugstrup fra syv meter formåede at skyde ved siden af et tomt mål. Han blev vist nok snydt for et straffekast, da Jacob Lassen kom retur og havde fat i ham, men det var alligevel en imponerende misser.
Ja, både Stefan Madsen på Aalborg-bænken og Peter Bredsdorff-Larsen i sin sidste kamp som BSH-træner kunne nemt finde forbedringspunkter på deres egne hold, men de havde også deres mundtøj skarpt rettet mod kampens to dommere.
Et meget sigende billede var, da Mads Hansen og Jesper Madsen fløjtede frikast til Sebastian Skube. Spurgte du Stefan Madsen, burde den vævre slovener ikke engang have fået en put og pille i. Bredsdorff-Larsen mente derimod, at Sandells morderiske handling som minimum burde give et straffekast.
En finaleserie er lig med følelser og lig med små interne rivaliseringer. Aalborgs Buster Juul nedstirrede BSHs August Pedersen, da han scorede på sit første straffekast. Hvorfor? Fordi Pedersen forsøgte at putte lidt ekstra harpiks på bolden, da Juul skulle kaste på et afgørende tidspunkt i finalen for en uge siden. Så var der ligesom sat lidt i banken.
Netop straffekast har i mange år været et ømt punkt for Bjerringbro-Silkeborg. Spørger du Peter Bredsdorff-Larsen, hvorfor holdet tabte DM-finalen i 2018 til Skjern, vil han forklare det med manglende effektivitet på straffekast. Og måske kan han genbruge analysen for finalen anno 2021.
Det var på trods af brændte straffekast, at Bjerringbro-Silkeborg hev finalen ud i en tredje- og afgørende kamp, og i Gigantium var den atter gal. Jacob Lassens første straffekastscoring var marginal, og så brændte han og Aksel Horgen de to næste. Det var ikke hele forskellen på Aalborg og BSH, men det var afgjort en del af sandheden.
’Agge’ gjorde forskellen
En anden afgørende forklaring er Mikael Aggefors, Aalborgs svenske landsholdsmålmand. Inden sæsonen blev der sat spørgsmålstegn ved, om Aggefors og hans makker Simon Gade kunne stå distancen i målmandsduellerne mod eksempelvis BSHs Johan Sjöstrand. Det kunne han - og mere til.
Alene i første halvleg stod “Agge”, som målmanden bare kaldes, i vejen for BSH-skytterne hele 10 gange. BSH-keeperne havde sølle tre redninger. Den duel skulle gæsterne have vundet, hvis de skulle have gjort sig nogen som helst forhåbninger om sejren. Aggefors har ligesom Aalborgs to offensive esser, Lukas Sandell og Felix Claar, vundet VM-sølv foruden Champions League-sølv i denne sæson. De trængte til guld.
Aalborg gik til pausen foran med 17-12, men da Henrik Møllgaard havde blokeret William Bogojevic, og Mikael Aggefors havde reddet Nikolaj Øris, samtidig med at Felix Claar og Nikolaj Læsø havde affyret kanonen to gange hver, førte værterne med ni. Peter Bredsdorff-Larsen tog en desperat time-out, mens publikum taktfast råbte “Aalborg”. De var begyndt at glæde sig til guldfest.
Allerede mere end 18 minutter før tid mente hallen dj, at det var på tide med “Stand up for the Champions” i højtalerne. Det var måske lige friskt nok, men selvom BSH fik pyntet, var det aldrig i nærheden af glimmeret. Da gæsterne var tættest på, hang de stadig fem mål efter på tavlen.
Den ene af finalens helt store profil, Mikael Aggefors, fik fri med 13 minutter tilbage af finalen. Den anden, Felix Claar, fik lov at spille kampen hele vejen til ende og scorede ni mål på 11 forsøg. Han gad ikke spille det sidste angreb. Det hele var afgjort, så de danske mestre kunne ligeså godt give den gas med guldkrammerne.
fortsæt med at læse
