Danmark er slutrundens dårligste hjemmehold, når det kommer til pointhøst. Stemningen i Parken giver alligevel håb om et stort EM-resultat.

Janni Arnth: Drømmen om et nyt dansk EM-mirakel er pludselig blevet tydeligere

Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Da Bonos ikoniske stemme og Andrea Bocellis lige så karakteristiske røst satte tonerne for den pompøse åbning af det udsatte EM 2020 i Cæsars by, udtrykte 16.000 festklædte tilskuere på Stadio Olimpico i Rom glæde på hele kontinentets vegne. Symbolikken var ikke til at tage fejl af: Turneringens første kamp mellem Italien og Tyrkiet gjaldt selvfølgelig vigtige point, men var samtidig en fejring af tilbagevenden til en form for normalitet oven på 18 måneders coronapandemi.

Det første EM i 1960 fandt sted i Frankrig med fire deltagere og Sovjetunionen som den første vinder af retten til at kalder sig europamester med en 2-1 sejr over Jugoslavien 10. juli det år. Derfor markerer den aktuelle slutrunde et skævt 60-års jubilæum med kongstanken at delagtiggøre og sprede fodbolden ud over hele Europa med 11 værtsbyer fra Sevilla i vest til Baku i øst.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her