0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Jed Leicester/Ritzau Scanpix
Foto: Jed Leicester/Ritzau Scanpix

Med stabil tennis på højt niveau har den 17-årige amerikaner Cori Gauff nu banet sig vej frem til 4. runde i Wimbledon.

17-årig amerikaner viser høj klasse ved Wimbledon

De seneste nyheder fra sportens verden.

Tennis. Det var i 2019, at den dengang 15-årige amerikaner Cori Gauff brød igennem og begejstrede alle tennisfans ved Wimbledon. Hun er i øjeblikket ved at genfinde den form, for lørdag skaffede hun sig vej til 4. runde ved at besejre slovenske Kaja Juvan 6-3, 6-3. Dermed skal Gauff møde den erfarne tysker Angelique Kerber, der tog titlen i 2018. For briterne kom der lørdag en opmuntring, da wildcardet Emma Raducanu med rumænske rødder besejrede rumæneren Sorana Cirstea 6-3, 7-5 og i næste runde skal møde australske Ajla Tomljanovic.

Fodbold. FC København har skrevet kontrakt med den tidligere AGF-keeper Kamil Grabara. Det meddeler FCK i en pressemeddelelse. Den polske keeper har fået en kontrakt frem til sommeren 2026 og skifter fra Liverpool, som i flere omgange har lejet Grabara ud til AGF. Senest var det tilfældet i 2020/21-sæsonen. Grabara er noteret for 19 U21-landskampe for Polen. Han kom dog aldrig i kamp for Liverpools førstehold.

Golf. Trods en dobbeltbogey på scorekortet endte danske Jeff Winther lørdagens runde i Irish Open i ét slag under par. Han er dermed delt nr. 21 før søndagens sidste runde med en samlet score på syv slag under par. Det er otte slag efter den førende spiller, australske Lucas Herbert. Den eneste anden tilbageværende dansker, Rasmus Højgaard, er to slag under par som nr. 61.

Tennis. Roger Federer er stadig i spil til sin grandslam-titel nr. 21. Lørdag strøg den 39-årige schweizer videre til 4. runde i Wimbledon med en sejr på 6-4, 6-4, 5-7, 6-4 over den 25-årige brite Cameron Norrie. Det er 69. gang, at Federer er videre til fjerde runde i en grand slam, og det er rekord. »Det er en dejlig statistik. Det beviser, at det rent faktisk er sket, når jeg vågner op om morgenen og er lidt stiv i kroppen. Jeg har spillet mange kampe og har elsket hvert minut. Nu håber jeg så bare, at jeg har lidt mere tilbage i mig«, siger Federer umiddelbart efter sejren på Centre Court. Femteseedede Federer møder i fjerde runde italienske Lorenzo Sonego, der er seedet nr. 23. Veteranen har tidligere vundet Wimbledon otte gange, senest i 2017.

Fodbold. Emiliano Marcondes, der var med til at spille danskerensemblet Brentford op i Premier League, har fundet en ny klub. Den tidligere FC Nordsjælland-profil, der var kontraktfri, har skrevet en treårig kontrakt med Bournemouth, hvor han bliver holdkammerat med Philip Billing. »At være i stand til at skrive under med en spiller med Emilianos kvaliteter på en fri transfer er lidt af et kup for klubben. Det er ikke overraskende, at vi var i konkurrence med en række andre klubber, så jeg er glad for, at han har valgt AFC Bournemouth som sit næste skridt i karrieren, siger klubdirektør Neill Blake til klubbens hjemmeside.

Peter Nicholls/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Nicholls/Ritzau Scanpix

Daniil Medvedev har visse problemer på græsset i Wimbledon, men russeren er klar til 4. runde.

Tennis. Der skulle lørdag fem sæt til, før 2. seedede Daniil Medvedev fra Rusland havde sikret sig vej til 4. runde ved Wimbledon. I mødet med den tidligere Wimbledon-finalist Marin Cilic fra Kroatien fik Medvedev til sidst hevet sejren i land med cifrene 6-7, 3-6, 6-3, 6-3, 6-2. Altså et markant comeback af russeren, der næste gang skal spille mod polske Hubert Hurkacz.

Atletik. Den legendariske spanske kapgænger Jesús Ángel García er klar til sit 8. OL. Den 51-årige, der blev verdensmester i 1993,men aldrig har vundet en olympisk medalje, gør endnu et forsøg i Tokyo.

Fodbold. Værtsnationen Brasilien og Peru er de to første semifinalister ved Copa América. Brasilien hev med ti mand efter Gabriel Jesus’ udvisning kort inde i 2. halvleg en 1-0-sejr i land mod Chile på Lucas Paquetas scoring kørt før det røde kort, mens Peru var nede 0-1 mod Paraguay og kom stærkt tilbage. Peru kom foran 2-1 og 3-2 i et opgør, hvor begge hold fik vist en spiller ud og hvor afgørelsen faldt efter straffespark.

Motorsport. Kevin Magnussen blev sammen med holdkammeraten i Chip Ganassis Racing Cadillac, Renger van der Zande, nummer to i sjette afdeling af sportsvognsserien Imsa natten til lørdag på Watkins Glen International i USA. Danskerens hold ligger samlet på femtepladsen i serien.

Tennis. Kampene i Wimbledon blev afbrudt kort efter middag, da regnen satte ind over den britiske hovedstad London, men blev genoptaget igen ved 14-tiden. Livescores fra Wimbledon (eksternt link)

Olympisk. Tre uger før de omdiskuterede lege i Tokyo indledes, er de endnu mere omdiskuterede regler for atleternes politiske ytringer blevet ændret. Et opdateret regelsæt fra Den Internationale Olympiske Komité (IOC) giver ifølge AFP atleterne mulighed for at sprede deres budskaber i større omfang end tidligere. Atleter har nu tilladelse til at udtrykke deres holdninger før og efter konkurrencerne, men må stadig ikke protestere på præmiepodiet. Formanden for IOC-atletkommissionen, Kirsty Coventry, er opdateringen på linje med deltagernes ønsker. »Mens de nye retningslinjer giver mulighed for, at atleter kan udtrykke sig forud for en konkurrence, beskytter de konkurrencerne, mens de er i gang, samt ceremonierne og den olympiske landsby«, siger hun i en pressemeddelelse.

Motorsport. Formel 1-verdensmesteren Lewis Hamilton kører mindst to år mere for Mercedes efter at have underskrevet en kontrakt gældende til udgangen af 2023. »Det er svært at tro, at der næsten er gået ni år på det her fantastiske hold, og jeg er glad for, at vi fortsætter vores samarbejde i yderligere to år«, siger den syvdobbelte verdensmester.

Tennis. Russeren Yana Sizikova har ifølge Ritzau sagsøgt en anklagemyndighed i Paris, fordi hun under årets udgave af French Open blev arresteret og taget i varetægt på grund af mistanke om matchfixing i forbindelse med en kamp i sidste års turnering. Hun blev løsladt efter en enkelt dag. Sizikova føler sig æreskrænket og udsat for bagvaskelse.

Cykling. Cecilie Uttrup Ludwig røg en tur i asfalten på fredagens 1. etape af Giro d’Italia, men slap med skrammer og tidstab i klassementet. »Jeg har fået skrammer, men jeg er ikke knækket. Det var nok den værst tænkelige start på Giroen«, skriver ifølge Ritzau hun på Instagram.

Ishockey. Tampa Bay Lightning er kun én sejr fra at genvinde Stanley Cup-trofæet, efter at holdet natten til lørdag dansk tid besejrede Montreal Canadiens med 6-3. Tampa Bay fører dermed NHL-finaleserien 3-0.

Golf. Nanna Koerstz Madsen er efter 2. runde af LPGA-turneringen Volunteers of America Classic i Texas på en foreløbig 15.-plads. Danskeren er fire slag under par og dermed seks slag efter den førende finne Matilda Castren.

Annonce