0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Rasmus Falk satte FC København i gang med målet til 1-0 kort før pausen.

FC København kom godt fra start i den europæiske 3. division

De seneste nyheder fra sportens verden.

Fodbold. FC København fik en optimal start på kvalifikationen til den nye Conference League. 4-1 vandt københavnerne over Torpedo Zhodino i Parken på to mål af Kamail Wilczek, et af Rasmus Falk og et af Jonas Wind på straffe. Hviderussernes Fabricio Oya reducerede i overtiden.

Olympisk. Der er 111 danske atleter med ved OL i Tokyo, men kun 22 deltager i fredagens åbningsceremoni. Det skyldes, at mange danske atleter skal i ilden lørdag og søndag. »Vi er kommet til OL for at dyrke sport på højeste niveau og vinde medaljer. Så selv om OL-åbningsceremonien er en drøm at deltage i, så går vi ikke på kompromis med det sportslige«, siger chef de mission Søren Simonsen og tilføjer: »Det kan være både fysisk og mentalt forstyrrende at skulle stå op i over fire timer aftenen før en konkurrence og efterfølgende have svært ved at falde i søvn på grund af de mange indtryk«. Sara Slott Petersen og Jonas Warrer er de danske fanebærere. De danske atleter, som bliver i OL-byen, får i mindre grupper mulighed for at se OL-åbningsceremonien på tv.

Golf. Emily Kristine Pedersen har fået en fremragende start på sæsonens sidste major for kvinderne. Hun er fem slag under par på en delt tredjeplads efter første runde i The Amundi Evian Championship, der spilles i Frankrig som en del af både LPGA og Ladies European Tour. I front ligger amerikanske Yealimi Noh og thailandske Pajaree Anannarukarn i seks slag under par. 25-årige Emily Kristine Pedersen er den af de to golfkvinder, der skal repræsentere Danmark ved OL i Tokyo efter majoren. Den anden, Nanna Koerstz Madsen, er i Frankrig hele fire slag over par efter første runde på en delt 106. plads.

Olympisk. Egyptens rutinerede 32-årige målmand Mohamed El Shenawy stod på det helt rigtige sted, da Spaniens Rafa Mir tre minutter før tid headede en kæmpemulighed lige i favnen på ham i mændenes olympiske fodboldturnering, der blev indledt torsdag. Med aktionen fik afrikanerne 0-0 og sensationelt et point mod Spanien, der havde adskillige EM-stjerner i startopstillingen i gruppe C-opgøret. I gruppens anden kamp besejrede Australien Argentina med 2-0.

I gruppe D blev AC Milan-stjernen Franck Kessie matchvinder for Elfenbenskysten med 2-1-målet mod Saudi-Arabien i 66. minut, mens en Everton-stjerne brillerede i Brasiliens 4-2-sejr mod Tyskland. På et hattrick af Richarlison førte Brasilien allerede 3-0, da Mathias Cunha brændte et straffespark kort før pausen, hvor det tyske hold fik tanket nye kræfter og derefter reduceret to gange. Med Maximilian Arnolds udvisning blev comebacket dog aldrig helt fuldbyrdet.

Asano Ikko/Ritzau Scanpix
Foto: Asano Ikko/Ritzau Scanpix

De få gange spanierne var rigtig farlige, stod den egyptiske målmand i vejen.

Andetsteds i OL-turneringen indledte Mexico stærkt i gruppe A ved at slå et urutineret fransk mandskab. Samtlige mål i 4-1-sejren blev sat ind fra spillere fra den mexicanske liga: Frankrigs 35-årige anfører Andre-Pierre Gignac, der var med ved VM i 2010 og siden 2015 har spillet i Monterrey-klubben Tigres, reducerede på straffespark midt i 2. halvleg, inden Mexico scorede yderligere to gange i slutfasen. Japan slog Sydafrika 1-0 i den anden kamp i gruppen.

I gruppe B fik FC København-talentet Marko Stamenic de sidste 7 minutter i 1-0-sejren mod Sydkorea, der blev sikret af Premier League-stjernen Chris Wood fra Burnley efter et VAR-tjek, mens Rumænien vandt 1-0 over Honduras.

Fodbold. AGF forhandler med den svenske klub AIK om et køb af den 19-årige venstreback Eric Kahl. Det oplyser klubben på sin hjemmeside, efter det i svenske medier har været fremme, at de to klubber forhandler om den unge svensker.

Fodbold. Efter at have været klubløs i et par måneder har den tidligere FC Midtjylland-profil og finske landsholdsanfører Tim Sparv skrevet kontrakt med HJK fra Helsinki.

Olympisk. Den 22-årige taekwondokæmper Kimia Alizadeh, der i 2016 blev Irans første kvindelige medaljetager ved OL og siden flygtede fra Iran og nu er til OL med Den Internationale Olympiske Komités flygtningehold, får iransk modstand, når hun indleder jagten på endnu en OL-medalje på søndag. Det er nemlig Irans Nahid Kiyani Chandeh hun skal møde i 57 kiloklassen. Kimia Alizadeh er nu bosat i Tyskland.

Olympisk. Tjekkiets premierminister Andrej Babis er rasende efter endnu et coronatilfælde i den tjekkiske lejr, hvor en ikke vaccineret læge formentlig har været en stor smittekilde. »Vi bliver ved med at opfordre folk til at blive vaccineret, og lægen var ikke vaccineret. Det er først og fremmest unfair over for atleterne«, siger Andrej Babis ifølge Ritzau til AFP. Mindst fem tjekkiske atleter er nu ude af OL grundet smitte.

Olympisk. Bueskytten Maja Jager, der blev verdensmester i 2013 og ligeledes har en EM-medalje i samlingen, er en af første danskere i aktion ved OL i Tokyo natten til fredag. Hun drømmer om en plads på det olympiske podie. »Det vil være super dejligt. Jeg vil ikke sige, at der skal en OL-medalje til for at fuldende min karriere, men skulle det lykkes, vil det være helt vildt og ubeskriveligt«, siger 29-årige Maja Jager til Ritzau på et pressemøde.

Fodbold. AC Horsens fra 1. divison og cheftræner Jens Berthel Askou har forlænget samarbejdet med to år frem til sommeren 2024.

Olympisk. Den ansvarlige for åbningsceremonien ved OL i Tokyo, Kentaro Kobayashi, er blevet afskediget for i 1998 i en video at have gjort grin med holocaust. Det oplyser OL-arrangørerne torsdag ifølge Ritzau. Videoen med Kobayashi stammer fra 1998 og dukkede op online torsdag, dagen inden OL officielt skydes i gang. Holocaust er betegnelsen for nazisternes systematiske folkemord på især jøder under Anden Verdenskrig.

Kyodo/Ritzau Scanpix
Foto: Kyodo/Ritzau Scanpix

Det er den fyrede Kentaro Kobayashi på billedet til venstre.

Olympisk. De danske dressurhestes lange vej til Japan har ført til en smule jetlag. Det fortæller dressurrytteren Cathrine Dufour til Ritzau. »Hestene sov rigtig meget de første dage. Man kunne godt mærke, at de har været under transport, så det tog lige et par dage at falde til«, siger Cathrine Dufour og tilføjer: »Alle fire heste har taget det super flot. De har fået sovet godt igennem - ligesom os selv. Vi har været ude at træne de seneste dage, og det ser virkelig godt ud det hele«.

Ishockey. Alexander True skifter fra San José Sharks til den nye NHL-klub Seattle Kraken. Kraken har som nyt hold i den nordamerikanske liga mulighed for at fylde holdkortet med 30 spillere fra andre hold.

Olympisk. Corona har helt og aldeles fjernet den gode OL-følelse. Det siger skeetskytten Jesper Hansen, der deltager i sit tredje OL i Tokyo. »Jeg har kun været inde i OL-byen en enkelt gang, fordi vi bor på hotel tæt ved skydebanen. Det er en kæmpe omvæltning i forhold til tidligere OL«, siger Jesper Hansen til Ritzau og tilføjer: »Der er ingen tvivl om, at det fjerner OL-følelsen at bo på hotel herude«.

Fodbold. Barcelona-træner Ronald Koeman skyder med skarpt efter OL-turneringen, hvor tre af hans spillere deltager. Koeman mener slet ikke, at fodbold skal være på OL-programmet. »Det er en personlig mening. Men for mig er OL atletik og andre sportsgrene - ikke fodbold«, siger hollænderen ifølge Ritzau. OL i fodbold består af fire indledende grupper à fire hold. Herefter kvart- og semifinaler og finalen, der afvikles 7. august.

Olympisk. Det afrikanske land Guinea sender alligevel ikke sine fem OL-deltagere til Tokyo. Officielt er beslutningen truffet på grund af coronasituationen, men en kilde siger samtidigt til AFP, at afbuddet drejer sig om økonomi.

Fodbold. 69-årige Louis van Gaal er på vej mod et sensationelt comeback som hollandsk landstræner. Fire år efter han i 2017 trak sig tilbage fra topfodbold , skriver avisen De Telegraaf at pensionisten overtager ansvaret for at føre Holland til VM i 2022. Frank de Boer sagde op efter EM, hvor Holland tabte i 1/8-finalen til Tjekkiet.

Fodbold. Den nye trænerduo i HB Køge, Daniel Agger og Lars Jacobsen, satser på en oprykning til Superligaen i løbet af tre år. Først og fremmest drejer det sig om at bide sig fast i toppen af rækken, lyder det fra klubdirektør Per Ru