Lionel Messi kommer ikke til at spille flere kampe for FC Barcelona. Efter 20 år i den blå-rød-stribede trøje er det slut.
Den catalanske fodboldklub skriver på sin hjemmeside torsdag aften, at begge parter var enige om en aftale og havde et ønske om at underskrive en forlængelse. Men alligevel gik aftalen med den 34-årige argentiner, der har scoret 672 mål i 778 kampe, i vasken.


























