Danskere, der ikke havde noget forhold til landsholdet, fik det i forbindelse med EM. Derfor fremstår det engang kontroversielle valg af Kasper Hjulmand som landstræner nu genialt, skriver Søren Lissner i denne analyse.

Det var en genialitet at udskifte Hareide med Hjulmand

Kasper Hjulmand og spillerne har atter skabt en bred interesse for landsholdet.  Foto: Martin Lehmann
Kasper Hjulmand og spillerne har atter skabt en bred interesse for landsholdet. Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

I løbet af denne landsholdstermin vil det være et år siden, at Kasper Hjulmand trådte ind på den store scene i det mennesketomme Parken til sin landstrænerdebut mod Belgien i Nations League. Han havde i næsten halvandet år gjort en dyd ud af at holde sig mest muligt i kulissen trods sin titel som tiltrædende landstræner, mens Åge Hareide færdiggjorde sin kontrakt, der ikke som ventet blev afsluttet med en EM-slutrunde i sommeren 2020.

Perioden mellem Hjulmands tiltrædelse og Hareides stop var mærkelig. Åge Hareide lagde ikke skjul sin skuffelse over beslutningen, og at den blev offentliggjort allerede i juni 2019. Nordmanden viftede hurtigt det DBU-halstørklæde, han fik hængt på sig af kommunikationsdirektør Jakob Høyer efter 1-0-sejren over Schweiz, væk fra skuldrene. Hareide frøs ikke, som han køligt sagde, mens alle vidste, at handlingen ikke havde noget med det danske vejr at gøre. Flere gange stod vi journalister i Hotel Marienlysts lobby og interviewede Hareide, hvor han gentog sin kritik af fodbolddirektør Peter Møllers tidlige offentliggørelse af udskiftningen, mens Peter Møller vel og mærke befandt sig i samme lokale.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her