Vi har været på en fantastisk rejse med hele befolkningen, sige Kasper Hjulmand om VM-kvalifikationen.

»Jeg har det fantastisk«: Hjulmand er nu i selskab med fire af sine fem forgængere

Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Jeg har det helt fantastisk, fastslog Kasper Hjulmand over for Kanal 5, da landstræneren med øl på jakken og i håret blev bedt om at forholde sig til den nuvundne status som VM-kvalificeret.

»Det var har været en voldsom kvalifikation. Modstanderne havde heller ikke et skud inden for målrammen i dag, men man kan ikke regne med at skulle gå gennem en kvalifikation uden at modstanderne scorer, og man kan ikke regne med at være så suveræne, for det HAR været suverænt«, sagde Kasper Hjulmand.

»Jeg har været spændt på, hvor meget man kan gøre ved et hold, når det handler om landsholdsfodbold, men vi har fået afstemt både offensiven og defensiven. Det har været en fanatastisk rejse vi har været på sammen med hele befolkningen«, sagde Hjulmand til Kanal 5.

Vi skal knibe os i armen

På det officielle pressemøde huskede Hjulmand danskerne på, at der er mange, der har andel i bedriften.

»På vegne af dansk fodbold er det værd at knibe sig i armen. For alle der er involveret i dansk fodbold hele vejen rundt, fra nord til syd, fra øst til vest. Der er så mange, der har andel i det her. Det skal vi virkelig glæde os over. Vi skal nyde det her øjeblik«, sagde Kasper Hjulmand.

»Det er megasvært at komme til VM. Stor cadeau til foreningerne, stor cadeau til talentudviklingen, de professionelle klubber og til de her spillere, som har præsteret på så højt niveau. Den holdfølelse, der er. Jeg kan kun tage hatten af for de her drenge. De spiller med stor glød og stor passion«, sagde Hjulmand.

Kasper Hjulmand er med kvalifikationen til VM-slutrunden kommet i selskab med fire af sine fem forgængere, der også formåede at sende deres hold til den største slutrunde.

Sepp Piontek gjorde det i 1986, Bo Johansson gjorde det i 1998, Morten Olsen gjorde det som den eneste to gange, både i 2002 og 2010, inden Åge Hareide i 2018 var til VM.

Ricardo manglede ét mål

Kun en af de seneste 42 års landstrænere kom aldrig til VM: Richard Møller Nielsen.Han var godt nok i 1994 så tæt på, som man overhovedet kan komme, da Danmark manglede ét eneste lille bitte mål i en kvalifikation, hvor Danmark efter 11 kampe uden nederlag havde en målscore på 15-1.

Et 1-0-nederlag i Sevilla til Spanien i sidste kamp efterlod Danmark med en målscore på 15-2, men Irland opnåee samtidig 1-1 ude mod Nordirland på en udligning i 78. minut og tog andenpladsen med samme antal point som Danmark, men med en målscore på 19-6. +13 lige som Danmark med med flere scorede mål.

Allan Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her