Da hovedsponsoren Rockwool i sidste uge havde inviteret det danske SailGP-team til en klassisk dansk julefrokost, kørte der en optagelse af danskernes første stævne i Sydney for lidt mere end halvandet år siden på en storskærm i lokalet.
»Nøj, hvor sejler vi grimt«, konstaterede skipper Nicolai Sehested lettere beskæmmet, når han modvilligt kastede et blik på de ellers imponerende billeder af skumsprøjt, fart og hvad der åbenbart var halvkiksede vendinger foran det verdensberømte operahus.
Det gør danskerne ikke mere, hvilket teamet glæder sig kolossalt til at fremvise for danske sejlsports-entusiaster og andre med hang til fart og action på vandet.
De meget skiftende resultater vidner om, at niveauet i sejladserne er helt vildt højt
Når den nye sæson af Sail-GP indledes på Bermuda i maj står København nemlig på listen over de foreløbig otte byer, der i 2022 skal huse vandets kolossale fartmonstre.
Fartmonster skærer gennem vandet med et tryk, der får saltvandet til at koge»Det bliver en kæmpe oplevelse at sejle i København«, forudser Nicolai Sehested, der dog lige skal have lukket den danske debutsæson med et par stævner i Sydney i næste uge og San Francisco i marts.
I Sydney blev det i øvrigt med den olympiske mester Anne-Marie Rindom om bord. Laser radial-sejleren tager direkte fra fjerdepladsen ved VM i Oman til Australien for at udfylde den rolle som holdets obligatoriske kvindelige gast, som Anne-Marie Rindom og Katja Salskov-Iversen på skift har varetaget.
Anne-Marie Rindom har fået ydmyg rolle som 100 km/t's følDanskerne er i den samlede stilling nummer syv af de otte både, men bag de meget stabile placeringer med lutter femte- og sjettepladser i de første seks stævner ligger meget forskellige præstationer med alt fra to sejre og to sidstepladser i de i alt 30 sejladser, det danske SailGP-team har deltaget i.
»De meget skiftende resultater vidner om, at niveauet i sejladserne er helt vildt højt. Laver man den mindste fejl, bliver det straffet prompte, og selv om vi er blevet markant bedre, så er vores bundniveau stadig for lavt«, erkender Nicolai Sehested.
Rolig skipper efter kæntring med fartmonstret: Det var helt udramatiskUdslagene i resultaterne foregår ikke kun hos de danske debutanter, der nåede at deltage i et enkelt stævne i Sydney sidste i februar 2020, inden coronapandemien klappede verden sammen og resultatet af det enlige stævne talte ingen steder. Her var danskerne blevet sidst i tre af de fem sejladser, men udgik den samlede sidsteplads ved stævnet, fordi franskmændene på grund af en kæntring ikke var til start i to af sejladserne.
Tom Slingsby førte Australien til sejr i SailGP’s første sæson og han har også styret Australien til føringen i denne sæson, men det har været med ekstremt store udsving. Australien har vundet tre stævner - og er sluttet sidst i to andre. Derfor skiller kun ét point Australien, USA og Japan i toppen af årets stilling.
»Australierne sejler med markant større risiko end os andre. Deraf de meget svingende resultater. Vi har først skulle lære bådene at kende og har derfor slet ikke kunne tage de samme chancer og har sejlet med langt mindre risiko«, siger Nicolai Sehested, der lover fremgang i næste sæson, selv om det ikke kun er danskerne, der bliver bedre.
»Vi har jo ikke kun skullet lukke hullet i forhold til konkurrenterne, men også se de andre forbedre sig. Der er lang vej endnu, men hele klassen er slet ikke i nærheden af det optimale niveau. Vi kommer til at se endnu mere spektakulære sejladser næste år«, lover den danske skipper.
Det får danskerne altså lov til at opleve ved selvsyn 19.-20. august på vandet udfor Oceankaj i Nordhavn, hvor Jonas Høgh-Christensen som ansvarlig for det kæmpemæssige arrangement forventer daglige tilskuertal på op til 15.000.
»I år måtte vi på grund af corona-restriktioner kun sælge 2.500 billetter til hver dag på kajen i Aarhus og de røg hurtigt«, siger Jonas Høgh-Christensen.
I Aarhus indledte den danske båd meget sigende med at vinde første sejlads, men det endte med en samlet sjetteplads blandt de otte både.
I den kommende sæson vil feltet være suppleret med yderligere to mandskaber fra Schweiz og Canada, så det vil være komplet med de ti både, der er det maksimale antal.
Foreløbig er otte stævner planlagt i den kommende tredje sæson, men det forventes at der senere kommer yderligere to på listen, der foreløbig omfatter Bermuda (14.-15. maj), Chicago (18.-19. juni), Plymouth (30.-31. juli), København (19.-20. august), Saint-Tropez (10.-11. september), Cadiz (25.-25. september), Dubai (11.-12. november) og Christchurch (2023).
fortsæt med at læse


























