Omgivet af bevæbnede militærfolk spankulerede løven Mola lettere ubesværet gennem gaderne i den vestcamerounske by, Bamenda. Maskotten for den 33. udgave af Africa Cup of Nations var tre uger før slutrundens første fløjt på landsturné for at vække fodboldfeberen til live hos det camerounske folk. Langs vejene tittede forundrede borgere frem fra vinduerne, mens militær- og fodboldkaravanen langsomt gled forbi. Kontrasten mellem maskottens uforanderlige smil og soldaternes alvorlige blikke og skudsikre veste var et tragikomisk bevis på sprækkerne i den facade, som Camerouns 88-årige præsident Paul Biya stædigt forsøger at opretholde.
Præsident Biya – som i 2022 fejrer 40 år ved magten – kan ikke længere feje den dystre virkelighed ind under gulvtæppet: Cameroun er et land i krig. Siden konflikten mellem landets engelsk- og fransktalende i 2016 tog form af deciderede krigshandlinger, er knap én million mennesker drevet på flugt, mens tusindvis har mistet livet som følge af de blodige kampe mellem separatister og regeringsstyrker.
