Den danske landsholdshistorie er fyldt med store øjeblikke. Øjeblikke, der handler om mere end sport. De er en del af vores kultur og samler os som nation. Da John ‘Faxe’ Jensen »ramte den lige i røven«, og Kim Vilfort dernæst afgjorde EM-finalen i 1992 uden at bruge armen. I 1980’erne både ventede Michael Laudrup og tvang russerne til at koncentrere sig. Allan Simonsen scorede på straffespark på Wembley. Preben Elkjær skød fra en fuldstændig vanvittig vinkel. Mod Brasilien ved VM i 1998 lå Brian Laudrup, som var han på sommerferie efter sin udligning. I sommer bankede Andreas Christensen Danmark videre fra EM-puljen og dernæst sig selv på brystet.
Tirsdag 29. marts 2022 indtraf et nyt af de allerstørste øjeblikke. For første gang nogensinde inden bolden blev givet op. Lidt i klokken 18.00 førte Christian Eriksen som anfører landsholdet ind i Parken. 290 dage efter at holdkammeraterne først dannede den så ikoniske rundkreds og siden flankeret af hvide lagener førte ham væk fra Parken, mens Danmarks nummer ti lå på en båre. Den dag var Parken stille som aldrig før. Ja, det kan faktisk ikke beskrives, hvor stille tusindvis af mennesker kan blive. Hvad der skulle have været en solrig festdag, endte som en kølig juniaften, hvor man mest af alt bare havde lyst til at gå stille hjem til sine nærmeste.
