Aldersgrænsen for konkurrerende kunstskøjteløbere hæves fra 15 til 17 år. Det har Den Internationale Skøjteunion (ISU) tirsdag besluttet.
»Det er en historisk beslutning«, siger ISU-præsident Jan Dijkema ifølge AFP.
Det er en historisk beslutning
På unionens kongres i thailandske Phuket stemte 100 lande for at hæve aldersgrænsen. 16 lande stemte imod.
Aldersgrænsen hæves dog ikke i sæsonen 2022/2023. Grænsen vil stige til 16 år i sæsonen 2023/2024 og til 17 år i sæsonen 2024/2025.
Forslaget om at hæve aldersgrænsen kom på dagsordenen i skøjteunionen, efter at den på det tidspunkt 15-årige russer Kamila Valieva midt under vinter-OL i Beijing i februar blev mistænkt for doping.
Valieva, der 26. april blev 16 år, blev testet positiv for et forbudt stof i december 2021. Få måneder før vinterlegene.
Bedstefarens savl var angiveligt skyld i 15-årige Kamila Valievas positive dopingprøveDagen efter at Valieva havde været med til at vinde OL-guld i holdkonkurrencen, kom der et positivt testsvar på den dopingprøve, hun havde afleveret 25. december.
Vil beskytte atleters mentale og fysiske helbred
Trods dopingsagen fik Valieva lov til at konkurrere videre ved legene i Kina af Den Internationale Sportsdomstol (CAS). Hendes unge alder havde betydning for den beslutning.
På grund af sin alder vurderede CAS, at Valieva havde status af ’protected person’ - beskyttet person - i det internationale antidopingkodeks.
Vurderingen var, at skøjteløberen sin unge alder taget i betragtning ikke selv ville være i stand til at snyde med doping. Det var medvirkende til, at CAS lod skøjteløberen konkurrere videre.
Valieva forsvarede sig med, at den positive test formentlig skyldtes, at hun ved en fejl havde indtaget sin bedstefars hjertemedicin - indeholdende det forbudte stof trimetazidine - et præstationsfremmende stof fra hjertemedicin.
I den individuelle OL-konkurrence i Kina faldt Valieva helt igennem som favorit til at vinde det hele. Hun faldt flere gange på isen og endte på fjerdepladsen.
Knoglefrakturer, anoreksi og kroniske smerter: Guldet koster unge russere dyrtISU forklarer, at man med den hævede aldersgrænse vil beskytte atleters mentale og fysiske helbred.
Der er endnu ikke faldet en endelig afgørelse i Valievas dopingsag.
ritzau
fortsæt med at læse




























