Det blev ikke til den anden sejr over en VM-finalist på en uge, da Danmark lidt skuffende tabte til Kroatien.

Den hellige landsholdsmåned var milevidt fra at få et nyt flot kapitel

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Juni er den hellige måned i dansk landsholdshistorie. De rutinerede roligans kan huske, hvordan Sovjetunionen blev slået i Idrætsparken. Endnu flere ved præcis, hvor de var, da Lars Olsen løftede EM-pokalen 26. juni 1992 på en perfekt sommeraften i Göteborg. Yngre generationer af fodboldfans fik oplevelsen af den fællesskabsfølelse, som man frygtede var gået tabt til evig tid, da landsholdet overvandt Rusland og Eriksen-traumet med 4-1-sejren for nu snart et år siden.

Samme højder når man aldrig med en Nations League-sejr. Men selv i den turnering er der noget særligt over vores nationalarena på en sommeraften. Derfor blev det en lidt skuffende oplevelse, da Kroatien vandt med 0-1. Særligt, da Jonas Wind så ud til at udligne kort før slutfløjtet, inden der blev dømt offside. Skal man tage de danske spillere i forsvar, var resultatet måske udfaldet af en lang, opslidende sæson og at være den tredje kamp på en uge. Landsholdet lod i hvert fald ikke til at spille med samme energi som mod Frankrig eller Østrig. Batterierne var flade.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her