0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Justin Tallis/Ritzau Scanpix
Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix

Lettere groggy forlod Kathrine Kühl stadion i Brentford, da hun havde karrierens formentlig første gule og helt sikkert røde kort på samme aften.

Kathrine Kühl gjorde, hvad hun skulle og tog en for holdet med det røde kort

Det 19-årige talent ærgrer sig selvfølgelig over, at hun sluttede sin debut ved en slutrunde med et rødt kort. Men så er det heller ikke værre, siger både hun selv og landstræneren.

FOR ABONNENTER

Ranglister af den karakter kan aldrig blive betragtet som en definitiv facitliste, men da det internationale fodboldmagasin ’Goal’ tidligere på året placerede Kathrine Kühl på syvendepladsen over verdens bedste kvindelige fodboldspillere under 20 år, indikerede det alligevel, at hun ville tiltrække sig ekstraordinær opmærksomhed ved EM-slutrunden i England.

Det har det 19-årige midtbanetalent så sandelig også alle gjort, men helt sikkert af en ganske anden grund end den, hun selv havde håbet på, og så mange andre forventede.

Kathrine Kühl fik sin slutrundedebut for Danmark en halv snes minutter inde i 2. halvleg af kampen mod Tyskland som del af en frisk offensiv trio, der skulle forsøge at gøre noget ved modstandernes meget ensidige overtag.

Et øjeblik efter scorede tyskerne til 2-0 på vej mod den dobbelt så store sejr. Og otte sekunder før de angivne fire minutters overtids udløb blev Kathrine Kühl for anden gang i løbet af sine 38 minutters spilletid præsenteret for det gule kort, da hun væltede Alexandra Popp omkuld. Rødt kort og afgang til omklædningsrummet et øjeblik, inden de slukørede holdkammerater fulgte efter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce