I en 3-4-3-formation kæmpede de danske spillere udmærket i 2-1-nederlaget til Frankrigs verdensmestre:
Den danske målmand havde flere gode redninger og var rolig under fransk pres, før han var prisgivet ved Frankrigs mål.
Et par gange busede han frem og blev snydt af de hurtige franskmænd. Men Andersen var også stærk i mange nærkampe og lagde op til Danmarks mål ved at vinde sin hovedstødsduel efter hjørnespark.
I de fleste situationer placerede han sig godt og fremstod rolig. Da Kylian Mbappé var ved at overrumple det danske forsvar med sin fart, stoppede Christensen det fysisk og tog et nødvendigt gult kort. Han rettede uheldigt bolden af ved Frankrigs første mål, men rådede bod på det ved selv at score.
