Den kun 18-årige Kylian Mbappé var meget klar om sin fremtid, da han i forbindelse med sit klubskifte i 2017 fra AS Monaco til Paris-Saint-Germain ytrede sig i et interview i sportsavisen l’Équipe.
Sportspressen havde ikke skrevet om andet end den mulige transfer i form af et lån, der året efter blev til en definitiv kontrakt med den Qatar-ejede klub. Agenter, advokater og tidligere spillere havde haft travlt bag kulisserne, og den 18-årige unge mand fra Bondy uden for Paris var rystet.


























