0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
John Sibley/Ritzau Scanpix
Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix

Marcus Rashfords mange mål har skabt sportslig fremgang og stabilitet i Manchester United, men klubben har brug for nye penge til blandt andet at renovere stadion og optimere træningsfaciliteterne, så klubben også på det parameter kan matche rivalerne i ind- og udland.

Der er landet bud på Manchester United. Det ene ville tilhængerne gerne have været foruden

De forhadte ejere af Manchester United står til at score kassen ved et salg af den ikoniske klub, som trods en pris på omkring 50 milliarder kroner har flere interesserede købere.

FOR ABONNENTER

Bliver det i fremtiden Qatar mod De Forenede Arabiske Emirater i kampen om herredømmet i den engelske Premier League?

Mens de regerende mestre fra Manchester City gennem en årrække har været ejet af den herskende familie i emiratet Abu Dhabi, er de rødblusede bysbørn fra United blevet sat til salg, og mindst to potentielle købere har udvist markant interesse: den britiske milliardær Jim Ratcliffe, der ejer kemigiganten Ineos, og sheik Jassim bin Hamad al-Thani fra den regerende familie i Qatar. På sidelinjen har den amerikanske hedgefond Elliott Management, der tidligere har haft interesser i AC Milan, tilbudt mulige købere økonomisk assistance, såfremt det skulle være nødvendigt. Tillige rapporteres der i britiske medier om yderligere op til seks endnu ukendte mulige købere af klubben.

Den amerikanske Glazer-familie har kontrolleret Manchester United, siden den under voldsomt postyr i 2005 købte klubben for dengang astronomiske 790 millioner britiske pund (ca. 6,7 mia. kr.). Det er rapporteret, at prisen for at erhverve en af spillets mest genkendelige klubber og brands i 2023 ligger på mindst 4,5 milliarder pund (knap 38 mia. kr.).

Den af langt de fleste United-fans forhadte Glazer-familie, der i løbet af ejerskabet har oparbejdet en gæld på over 500 millioner pund (4,3 mia. kr.) og samtidig trukket enorme summer ud af klubben, kan se frem til en gedigen profit. Især hvis de kan få de 5-6 milliarder pund for klubben, som de mener, den er værd.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce