Det Internationale Antidopingagentur (Wada) byder velkommen på deres hjemmeside med et slogan om at »hæve niveauet for en ren sport«, men en tysk forskergruppe sår nu tvivl om, hvorvidt organisationen nu også holder ord.
Den tyske tv-station ARD’s dopingredaktion, der tidligere blandt andet lagde grundstenene til afsløringen af den store statssponsorerede dopingskandale i Rusland, har forud for offentliggørelsen af resultaterne af Wada-sponsoreret forskning omkring brug af astmamedicin, talt med en af forskerne. Og forskeren råber vagt i gevær.




























