Tysklands unge trænerprofil Julian Nagelsmann havde sendt Paris Saint-Germain ud af Champions League, indtog førstepladsen i Bundesligaen og var i den tyske pokalturnerings kvartfinale – men han var ikke på god fod med blandt andre FC Bayerns sportschef. Så trods en solid kampstatistik blev han 24. marts fyret og erstattet af Thomas Tuchel, der havde været arbejdsløs efter sin fyring i Chelsea.
Tuchel fik en drømmedebut som cheftræner i storklubben, da det 1. april blev til sejr over ærkerivalen Borussia Dortmund, men siden da er det gået ned ad bakke – endda stejlt. Bayern er sendt ud af DFB Pokal, sendt ud af Champions League og er senest dumpet ned på andenpladsen i Bundesligaen, som klubben ellers har vundet i 10 år på stribe.


























