For 40 år siden troede Færøerne, medlemskabet af Den Internationale Olympiske Komité var lige om hjørnet. Men storpolitik og en ændring af det olympiske charter betyder, at landets bedste atleter fortsat skal stille op under Dannebrog, hvis de vil til OL.

Ansøgningen blev betragtet som en formalitet, og Færøerne fik besked på, at alt var klappet og klart. Men noget gik galt

At kæmpe under eget flag i en sportsarena er et stort ønske på Færøerne. Foto: Finn Frandsen
At kæmpe under eget flag i en sportsarena er et stort ønske på Færøerne. Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Drømmen om en dag at opleve en færøsk atlet marchere ind på det olympiske stadion bag Merkið, øernes flag, fik i 1983 Itróttamband Føroya, Færøernes Idrætsforbund, ISF, til at fatte pennen og sende en ansøgning til Lausanne og Den Internationale Olympiske Komité. Ansøgningen skulle munde ud i færøsk medlemskab af den eksklusive organisation og dermed gøre det muligt for øgruppens atleter at deltage ved OL som repræsentanter for deres eget land.

Ansøgningen kan i 2023 fejre 40-års jubilæum, men det er ikke en af de dage, der bliver markeret med champagne og festtaler, som det ellers normalt er tilfældet, når triumfatorer fra sportens arena skal hyldes. I fire årtier har den manglende jubeldag nemlig været et åbent sår i de fleste færingers selvforståelse som beboere i en nation med eget flag, sprog og kultur – og en kilde til stor frustration blandt sportsudøvere med ambitionen om at repræsentere deres land på det ypperste niveau blandt verdens bedste.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her