Ukraineren Marta Kostyuk ville ikke give hånd til belaruseren Aryna Sabalenka efter nederlag i French Open.

Ukrainer nægter at give hånd efter nederlag til belaruser

Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix
Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den ukrainske tennisspiller Marta Kostyuk er ude af grand slam-turneringen French Open efter første runde, men hun nåede at sætte et tydeligt aftryk i Paris.

Efter sit nederlag søndag eftermiddag til verdensranglistens nummer to, Aryna Sabalenka fra Belarus, ville Kostyuk ikke give hånd til sin overmand.

Det skyldes, at Belarus er allieret med Rusland, der har invaderet Kostyuks hjemland.

Undervejs i opgøret, som Sabalenka sikkert vandt 6-3, 6-2, heppede publikum på ukraineren. Men flere buhede også, da Kostyuk forlod arenaen uden at sige tak for kampen.

På forhånd havde Sabalenka udtalt, at hun godt kunne forstå, hvis Kostyuk ikke var interesseret i at give hånd, fordi det kan føre til stor kritik i Ukraine at give hånd til en russer eller belaruser.

Sabalenka har selv erklæret sig som modstander af krigen i Ukraine.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her